EU-regler om løn godt på vej

ANALYSE. Efter et møde i ministerrådet for økonomi- og finansministre (ØKOFIN) tirsdag, ser en stor pakke om "økonomisk styring" ud til at kunne vedtages i Rådet og i Europa-Parlamentet i juni. Pakken rummer seks forskellige forslag med regler for økonomisk politik, som bl.a. kan berøre niveauet for sociale ydelser i medlemslandene og løndannelse.

På et pressemøde ytrede Kommissær Olli Rehn en vis lettelse og overraskelse over, at pakken er blevet så godt modtaget af medlemslandenes regeringer. Han betegnede den som "et kvantespring" fremad for økonomisk styring, og "hjørnestenen" i svaret på euro-krisen.

Stabilitetspagten
Fire af forslagene vedrører stabilitetspagten, som er den centrale del af reglerne for euroen, men som også medlemslande uden for euro-zonen skal overholde. Stabilitetspagten fastslår, at medlemslandene ikke må have et budgetunderskud på over 3 procent og ikke må have en gæld, der overstiger 60 procent af BNP. Oprindeligt skulle euro-landene kunne idømmes bøder, hvis grænseværdierne blev overskredet, men efter en affære i 2005, hvor Tyskland og Frankrig modsatte sig sanktioner mod dem selv, har reglerne været svækkede.

Nu kan der være opstramninger på vej, og det handler fire af forslagene om.

• Hvis et land overskrider grænsen for budgetunderskud, skal der være et flertal imod sanktioner i Rådet.
• Landenes gæld skal som udgangspunkt skæres ned med 5 procent årligt af den samlede gæld.
• Medlemslandene skal indføre regler, f.eks. i den nationale lovgivning, som sikrer, at landets økonomiske politik holdes inden for rammerne af de to grænseværdier, (budgetunderskud på under 3 procent og en gæld, der er under 60 procent af BNP).
• Der skal indføres en mekanisme, som sikrer at øgede offentlige indtægter ikke uden videre fører til øgede offentlige udgifter, men at der betales af på en eventuel gæld i et givet tempo.

Løn og finanslov
Selvom disse reformer i sig selv er vidtgående, handler den mest omdiskuterede del af pakken ikke om stabilitetspagten, men om "makroøkonomiske ubalancer". Under disse forslag skal ubalancer i medlemslandenes økonomier opdages tidligt og rettes op. I sidste ende kan euro-landene kunne tildeles en bøde, mens ikke euro-landene indtil videre kun vil blive udsat for politisk pres gennem påtaler og henstillinger.

Det er et ganske særligt kendetegn ved forslaget om makroøkonomiske ubalancer, at det ikke på forhånd skal afgøres, hvilke ubalancer der er tale om, og efter hvilke målestokke medlemslandenes politik skal vurderes. Men målet for Kommissionen er at skabe en politisk ramme på EU-niveau for at fremme især konkurrencedygtighed, og Kommissionen har gjort det klart fra begyndelsen, at den anser løntilbageholdenhed, og niveauet for sociale ydelser, især pensioner for åbenlyse kandidater til målestokke.

Europagten: Løn og efterløn
Det er hele denne pakke, Rådet nu har tilsluttet sig. Den største konflikt med Kommissionen synes at have udspillet sig omkring de makroøkonomiske ubalancer, hvor Rådet insisterer på, at forslagene til målestokke skal vedtages af Rådet, og ikke som i Kommissionens forslag af Kommissionen selv. Der er dog ikke noget, der tyder på konkrete politiske modsætninger mellem Rådet og Kommissionens dagsorden. Det kan ses ved læsning af "Europagten".

Europagten var oprindelig den tyske kansler Merkel og den franske præsident Sarkozys idé, men den er nu blevet bearbejdet af Kommissionens formand Barroso og Rådets formand Van Rompuy - og vedtaget af euro-landene. Ifølge Europagten skal landene tilstræbe løntilbageholdenhed og nøje overvåge de sociale udgifter. Mens nogle kommentatorer en overgang anså pagten som en slags mellemstatsligt alternativ til Kommissionens forslag om økonomisk styring, så står det nu klart, at pagten hænger snævert sammen med bl.a. Kommissionens forslag om økonomiske ubalancer. Når det således fremgår af Europagten, at medlemslandene skal "sikre, at lønfastsættelsen i den offentlige sektor støtter indsatsen for konkurrencedygtighed i den private sektor (i betragtning af den vigtige afsmitningsvirkning af lønninger i den offentlige sektor)", så betyder det, at euro-landene ønsker løn som parameter i behandlingen af makroøkonomiske ubalancer.

Ligeledes er det væsentligt, at Europagten opfordrer til, at medlemslandene "begrænser regler for tidlig tilbagetrækning", d.v.s. ordninger som den danske efterløn. Dermed ytrer euro-landene ønske om at gøre dette til et anliggende for den formelle procedure under forslaget om "makroøkonomiske ubalancer".

Dansk støtte
Når forslaget om makroøkonomiske ubalancer er vedtaget, vil der gå endnu en tid før proceduren er oppe i omdrejninger. I den tid skal målestokkene fastlægges, men med Europagten har vi altså allerede en idé om, hvilken retning, det trækker i. Stemmemetoden er ikke fastlagt, men den vil efter alt at dømme blive ved kvalificeret flertal. Euro-landene kan ikke afgøre sagen alene, idet eurozonen kun tæller 213 af de 255 nødvendige stemmer (eller 'stemmevægte'). Bl.a. derfor har det været vigtigt for Merkel og Sarkozy at vinde opbakning til pagten også udenfor eurozonen.

Sagen afgøres på et topmøde den 24-25- marts, hvor medlemslandene uden for eurozonen er blevet bedt om at melde til eller fra. I Danmark har bl.a. S og SF tidligere ytret bekymringer for indvirkningen på den danske model på arbejdsmarkedet, og for retten til suverænt at prioritere på finansloven. Men i sidste ende er det ikke Danmark, som er ud til bens. Det danske Folketing minus Enhedslisten og Dansk Folkeparti støtter nu samtlige forslag fra Kommissionen, og gav på et møde i Europaudvalget den 14. marts opbakning til dansk tilslutning til Europagten.