ARTIKLER


EU vil bringe telefonpriser ned

Kommissionen vil den 22. juni fremlægge et indgreb mod de skyhøje priser, som telefonselskaberne i dag tager for folk, der går på internettet med deres mobiltelefon i udlandet.
Af Sven Skovmand
8. juni 2011

Det oplyser Berlingske Tidende i artiklen »EU tvinger nu mobildata ned i pris« den 5. juni 2011.

Fra 2012 vil højeste takst blive cirka 6,70 kroner pr. megabyte data, fra 2013 må den højst være 5,20 kroner, og i 2014 må den ikke gå højere end 3,70 kroner.

Forbrugerne skal også have mulighed for at vælge ét teleselskab til opkald i hjemlandet og et andet til opkald og datatrafik i udlandet uden at skulle skifte SIM-kort.