Eurolandene forbereder egen økonomiregering

Onsdagens krisetopmøde i Bruxelles endte med en beslutning om at nedskrive de private bankers fordringer på den græske stat med 50 procent og med beslutninger om en række finansielle tiltag, som skal forhindre en akut gældskrise i andre lande - primært Italien.

Til det akutte krisetiltag hører også en ønsket forstærkning af eurolandene krisefond EFSF (European Financial Stability Facility) fra 400 til 1000 milliarder euro (7.500.000.000.000 danske kroner.)

Hvordan det skal gøres i detaljer er ikke klarlagt. Men den franske præsident, Nicholas Sarkozy, vil i løbet af dagen (torsdag den 27. oktober) slå et signal til Kina og spørge om en håndsrækning, fortalte han.

I sidste ende vil krisefonden være afhængig af skatteyderne i eurolandene.

Krav til bankerne
Derudover skærpes kravene til de europæiske bankers egenkapital til 9 procent af deres aktiver. Ved tidligere stresstester af de europæiske banker, som de fleste klarede med glans, var kapitalkravet sat til 5 procent.

Ifølge en meddelelse fra Nationalbanken er det foreløbig kun Nykredit Bank blandt de danske finansinstitutter, som ikke klarer det krav. Nykredit Bank skal derfor skaffe 50 millioner euro (375 millioner danske kroner) inden den 1. juli næste år.

Nyhedsportalen Eurointelligence beskriver beslutningerne som omfattende men utilstrækkelige.

"Sandsynligheden for, at den græske opgørelse vil ende galt er tæt på 100 procent," lyder den foreløbige vurdering.

Men lidt i skyggen af de voldsomt store tal og de dramatiske finansielle udmeldinger traf de 17 eurolandes regeringschefer også flere politiske beslutninger i retning af en forstærket central styring af landenes økonomiske politik.

Kommissionen ind over finansloven
Flere af de besluttede tiltag er gentagelser af de løfter som 23 af de 27 EU-lande (blandt dem Danmark) gav hinanden, da de vedtog den så kaldte Europluspagt i foråret, og henvisninger til den nye love om økonomisk styring af alle EU-lande, den så kaldte sixpack:

• Fra januar 2012 skal alle landes finanslove have et tilsyn ved "peer pressure" (gruppetryk) inden de vedtages.
• Lande som står under overvågning for alt for store underskud (blandt dem Danmark) skal lade Kommission og de andre lande gennemgå forslagene til finanslove, og så skal Kommissionen have lov til at blande sig i hvordan de nationale budgetter udmøntes undervejs.
• Eurolande skal skrive stabilitetsreglerne (maksimalt 3 procents budgetunderskud og 60 procents statsgæld) ind i national lov, "helst på forfatningsniveau eller tilsvarende."
• Nationale budgetter skal bygge på uafhængige vækstprognoser og ikke på regeringernes egne gæt.
• Eurolandene skal høre Kommissionen og de andre landes regeringer inden, de vedtager "vigtige planer", som kan have betydning for de andre.
• Kommissionen skal have en budgetbisse eller overvågningskommissær. Hvorvidt det indebærer udvidede beføjelser til den nuværende eurokommissær Olli Rehn, eller om det bliver et andet medlem, som skal opfylde den rolle vides ikke endnu.
• Der skal laves en "pragmatisk koordinering" af landenes skattepolitikker i euroområdet. Det vil muligvis også gælde for Danmark, fordi der henvises til den Europluspagt, som Danmark har tilsluttet sig.

Alle veje fører til...
Hvis flere af tiltagene ovenfor er gengangere tilsat enkelte stramninger, kom der mere nyt i formerne for en central økonomisk styring. Her lægger eurolandene op til at få skabt en permanent økonomisk regering i Bruxelles.

• Der skal afholdes Eurotopmøder mindst to gange om året - om muligt efter de sædvanlige topmøder for alle de 27 EU-lande.
• Eurotopmøderne skal ledes af en særlig Eurotopmødeformand og ikke af den nuværende formand for Eurogruppen, Luxembourgs Jean-Claude Juncker.
• Foreløbig vil EU's ordinære topmødeformand belgieren Herman Van Rompuy styre slagets gang.
• Europgruppens formand skal enten vælges bland landenes regeringer som i dag, eller være formand på fuld tid med base i Bruxelles.
• Herman Van Rompuy (formand for eurotopmøderne), Jean-Claude Juncker (formand for Eurogruppen), José Manuel Barroso (formand for Kommissionen) og eurokommissæren Olli Rehn skal mødes mindst en gang om måneden - udover de regelmæssige rådsmøder i Eurogruppen.
• Forberedelserne af de fire euroherrers regelmæssige møder skal udføres af den eksisterende arbejdsgruppe EWG (Eurogruppens Arbejdsgruppe) som findes i dag, men med en formand på fuld tid med base i Bruxelles som noget nyt.

Der er til gengæld noget mere uklart, hvad denne udvidede mødeaktivitet vil kunne bruges til.

Og så det med traktaten
Som ventet besluttede de 17 eurolande at lade undersøge "mulighederne for begrænsede traktatændringer" med afrapportering i december.

Problemet, set med ikke mindst den tyske forbundskansler Angela Merchels øjne, er, at alle de nye forpligtelser og det udvidede bureaukrati mangler effektive værktøjer til at komme efter medlemslandende for alvor med.

Der skal derfor overføres nye og udvidede beføjelser til EU - muligvis kun for eurolandene.

I sluterklæringen står helt bevidst "begrænsede traktatændringer".

Formålet med "begrænsede" er så vidt muligt at undgå det store cirkus med traktatændringer, hvor der først er et forberedende konvent med efterfølgende regeringsforhandlinger og derefter risikoen for, at det hele falder på gulvet i efterfølgende folkeafstemninger.

Den irske journalist Honor Mahony har nogle underholdende iagttagelser om, hvordan anonyme diplomater ser på udsigterne til en traktatændring, som risikerer at involvere EU-landenes befolkninger efter onsdagens topmøde.

Læs Honor Mahonys iagtagelser på EUobserver.

Læs mere i Sluterklæringen fra de 17 eurolandes topmøde

Læs mere fra de 27 landes indledende møde