NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Det kan man læse i Financial Times for 31. oktober 2011.
Efter Münchaus opfattelse vil man kun kunne redde Eurozonen ved at føre en politik, som vil være helt forskellig fra EU's hidtidige politik. Hvis zonen skal kunne fungere, må man således med tiden få både en fælles økonomiminister, en fælles bankpolitik og en fælles garanti for lån, og det har landene uden for Euroen ingen behov for eller interesse i.
Denne politik kan ikke gennemføres i form af en ændring af EU-traktaterne. Det vil vetoretten forhindre. Men Lissabon-traktaten giver mulighed for, at grupper af medlemmer kan udbygge deres samarbejde inden for bestemte områder. Og det hverken kan eller vil de øvrige EU-lande forhindre.
Det sætter især Storbritannien, Sverige og Danmark i en ny situation. Spørgsmålet er ikke længere, om de skal være medlem af Euroen eller ej. Det er, om de vil ønske at blive i en organisation, som de får mindre og mindre til fælles med, siger Münchau.