Hvor er EU’s globale vision?

Frem mod 2020 kan og bør Europa være garant for, at den rige verden ikke vender det blinde øje til, men gør en helhjertet indsats for at skabe bedre livsvilkår for verdenssamfundets allersvageste.
Et af hovedmålene med Lissabon-traktaten og den nye udenrigstjeneste er, at EU skal spille en stærkere og mere sammenhængende rolle på den internationale scene. I øjeblikket synes EU-landenes evne til at formulere en overbevisende vision for et globalt ansvarligt Europa imidlertid at være lammet af manglende lederskab og interne økonomiske problemer, hvilket særligt kommer til udtryk inden for udviklingssamarbejdet.

Det er ganske uforståeligt set i lyset af, at det netop er på dette område, hvor EU har den klart største komparative fordel i forhold til både USA og de nye opkommende økonomier med Kina, Indien og Brasilien i spidsen.

Ramme om udvikling
EU-Kommission og medlemslandene giver tilsammen omkring 55% af den samlede globale udviklingsbistand, men ressourceoverførsler fra rige til fattige lande er langt fra tilstrækkeligt. I fremtiden vil det blive stadigt vigtigere, at EU-landene (og andre rige nationer) også er parate til at ændre de politikker, der underminerer rammevilkårene for, at udviklingslandene kan løfte sig ud af fattigdom.

Denne tilgang kræver selvsagt, at man tør se uden for den traditionelle bistandspolitiske værktøjskasse og handler kort fortalt om at sikre en bedre sammenhæng eller kohærens, så flere politikker trækker i en udviklingsvenlig retning. Vores politikker inden for finansiel regulering, handel og diplomati bør i langt højere grad udarbejdes med en målsætning om at nå ud over snævre definerede europæiske interesser. Men her mangler EU-landene for alvor at udvise politisk mod og vilje. To eksempler illustrerer pointen.

Syv år mere
Med Kommissionens nye forslag til EU’s budget for 2014-2020, de såkaldte finansielle perspektiver står det nu fuldstændig klart, at de reformprocesser som for alvor tog fart i begyndelsen af dette årtusinde er gået i bakgear og al snak om paradigme herimod at målrette EU-støtten til produktion af offentlige goder er forduftet.

Udviklingslandene må se frem til syv år mere, hvor den kolossale europæiske landbrugsstøtte vil spænde ben for den lokale landbrugsudvikling, verdenssamfundet har så hårdt brug for. 75% af verdens fattige bor i landområder og alle internationale institutioner peger på, at verdens sultproblemer kun kan løses gennem massive investeringer i det lokale landbrug, dér hvor de sultne bor.

Kapitalflugt
Lige nu forsvinder der ca. ti gange så mange penge ud af udviklingslandene i illegal kapitalflugt som de samme lande modtager i udviklingsbistand. Hovedparten af denne ressourceplyndring sker via multinationale selskabers skattefiflerier. Ved at ændre på sin egen regnskabslovgivning og arbejde for at ændre de internationale standarder på området ville EU kunne skabe et helt andet retfærdigt grundlag for at fattige lande kan finansiere deres udvikling selv.

Globalt ansvar
Danmark har formandskabet for EU i første halvår af 2012, hvor både EU’s regnskabslovgivning og landbrugsreformer skal forhandles – det er en enestående mulighed for at så de første sæd til et mere globalt ansvarligt EU frem mod 2020.

-
Blå bog:
Laust Gregersen er konstitueret sekretariatsleder i Concord Danmark, der er de danske udviklingsorganisationers EU-netværk og er samtidig den danske platform for CONCORD Europe, der repræsenterer mere end 1600 europæiske NGO’er.

Han har skrevet en række artikler og rapporter om EU og udvikling. Herunder bidrag til AidWatch-rapporten, en rapport om skatteunddragelse i Ghana og analyser af EU’s landbrugspolitik.
Han er uddannet cand.soc. i Politisk Kommunikation og Ledelse fra CBS.

Indlægget er trykt i NOTATs sommernummer: 14 bud på EU's fremtid