Kan du se forskel?

VALGKAMP. Hvis du vil lade EU-politikken afgøre, hvem der får dit kryds til folketingsvalget, hvem skal du så stemme på? Det kan være svært at gennemskue, lyder kritikken. De EU-positive partier stemmer nemlig stort set ens i Folketingets Europa-udvalg. Det er her, politikerne behandler EU-spørgsmål og beslutter, hvad den danske regering skal kæmpe for i Bruxelles.

Kritikken kommer blandt andet fra et af de EU-positive partier, Venstre: »Vi må bare erkende, at det er vanske-ligt at se forskel på, hvem der egentlig mener hvad om de politiske beslutninger i EU,« siger EU-ordfører Flemming Møller.

I Europa-udvalget bliver de fleste beslutninger truffet af de EU-positive partier på tværs af partiskel - i forlængelse af den såkaldte "europapolitiske aftale", der lægger linjen for Danmarks EU-politik. Socialdemokraterne, SF, Det Radikale Venstre og Ny Alliance indgik aftalen med regeringen i 2008.

De EU-positive partier mødes ofte inden møderne i Europa-udvalget, forhandler og indgår kompromiser, viser et nyt forskningsprojekt fra Århus Universitet ifølge Altinget. Det betyder, at kompromiserne blot skal vedtages formelt, når udvalget mødes hver fredag.

Flemming Møller mener, der er forskelle mellem partierne på det ideologiske niveau. Men på EU-politikken er forskellene for svære at se, og det er et problem.
»Det kan være svært at skabe politisk engagement hos almindelige mennesker, når de ikke kan se, hvad forskellen er. Der kommer ingen kant, ingen slagsmål, og så begynder det at blive kedeligt for de fleste,« siger Flemming Møller.

DF: Venstrefløjen stemmer borgerligt
Dansk Folkeparti tilhører ikke den EU-positive kreds. Sammen med Enhedslisten er de tværtimod den EU-kritiske røst i Europa-udvalget.

EU-ordfører for DF, Pia Adelsteen, kritiserer de EU-positive partier for at skrinlægge de politiske forskelle, når det handler om EU. »Problemet er, at der overhovedet ikke kommer nogen kritik af de forslag, som kommer fra Europa-Kommissionen. Det er ligesom om, de EU-positive partier er så EU-glade, at de glemmer deres sunde fornuft,« siger Pia Adelsteen.Hun mener blandt andet, venstrefløjen stemmer for EU's økonomiske strategi, selvom den dybest set er borgerlig. Den såkaldte "sixpack-løsning", der indeholder seks konkrete forslag til at redde EU ud af krisen, er ifølge Pia Adelsteen et godt eksempel.

Det ligger blandt andet i sixpack-løsningen, at det skal være lettere at sanktionere medlemslande, der har for store underskud eller for megen gæld. »Jeg undrer mig meget over, at S og SF har sagt ja til sixpack-løsningen. Strategien er i mine øjne udtryk for en klart borgerlig, økonomisk politik. Det står jo klart, at de for eksempel får sværere ved at øge de offentlige udgifter,« mener Pia Adelsteen.

S: Forskel i selve tilgangen til EU
Men kritikken preller af på Socialdemokraterne. Her afviser EU-ordfører Kim Mortensen, at Socialdemokraterne stemmer for forslag, fordi de kommer fra EU.

Han mener tværtimod, den økonomiske politik er et af de områder, hvor man som vælger godt kan se den politiske forskel. Han henviser blandt andet til EU's overordnede, økonomiske strategi Europa 2020. »I forhold til EU's økonomiske strategi kan du faktisk se den politiske forskel. Her har vi kæmpet for at få fattigdom og vækst på dagsordenen. I forhold til økonomiske reformer har det blandt andet været på dansk foranledning, at ledighed også er med som parameter,« siger Kim Mortensen.

Han mener, forskellen kan findes i en af de socialdemokratiske mærkesager - bekæmpelse af arbejdsløshed. »Vi vil gerne have mere fokus på en dagsorden, der handler om beskæftigelse og i det hele taget bekæmpelse af arbejdsløshed, især ungdomsarbejdsløshed. I forhold til de borgerlige EU-partier er det noget af en forskel i selve tilgangen til det europæiske samarbejde,« siger han.

SF: Her er forskellene
SF afviser også kritikken af, at venstrefløjen skulle stemme for forslag, fordi de kommer fra EU. »Det er faktisk overraskende for mig, at regeringen er så enige med os om eksempelvis Europa 2020. Der er fokus på at få unge i arbejde, flere midler til forskning, en masse af vores mærkesager,« siger EU-ordfører Pia Olsen Dyhr.

Hun er uenig i, at forskellen på EU-partierne ikke er tydelig nok. »Det synes jeg, den er. EU er teknisk, og det bliver nogle gange nørdet. Men jeg synes godt, man kan se forskellen,« siger Pia Olsen Dyhr.

Hun nævner energipolitik som eksempel. Her er der uenighed blandt de EU-positive partier om det storstilede forskningsprojekt ITER, hvor spørgsmålet er; skal EU bruge forskningspenge på atomkraft? »Vi har stor diskussion med regeringen om ITER. Det er et fantastprojekt, hvor man bruger milliarder af euro på at støtte energi, der ikke virker,« mener Pia Olsen Dyhr.

Hun nævner også debatten om genmodificerede afgrøder, GMO, som et skillepunkt mellem de politiske fløje i Europa-udvalget. Her er regeringen mere positiv over for GMO end centrum-venstre.

R: Det handler om ord og handling
Det Radikale Venstres EU-ordfører Lone Dybkjær er enig i, at der er afgørende forskelle internt i EU-kredsen. »De EU-positive partier går ind i de daglige forhandlinger og laver kompromiser. Det er ikke ensbetydende med, at der ikke er forskel på, hvad vi mener,« siger Lone Dybkjær.

Hun mener, en af forskellene handler om de danske EU-forbehold. Her har oppositionen lovet at sætte rets- og forsvarsforbeholdene til folkeafstemning, hvis de får magten. »Regeringen mener også, forbeholdene skal afskaffes, men har ikke gjort noget ved det i ti år. Hvis du vil sammenfatte forskellen på de EU-positive partier, så er den der: Forskellen mellem ord og handling,« siger Lone Dybkjær.

Hun fremhæver også det kommende danske formandskab i EU som en kampplads, hvor forskellene bliver tydelige. Danmark overtager EU's roterende formandskab i første halvår af 2012. »Der er stor forskel på, hvem der leder et formandskab. Tag grøn vækst, for eksempel. Det vil stå meget stærkere i EU med en S-ledet regering for bordenden end med en borgerlig,« siger Lone Dybkjær.

Hun mener, det bør være et mål i den kommende valgkamp at gøre forskellene på de EU-positive partiers EU-politik krystalklar for vælgerne. »Det primære problem er, at borgerne aldrig har accepteret EU-spørgsmål i en valgkamp. Jeg tror, vi skal vise forskellene med konkrete eksempler - for eksempel grøn vækst, sammen med sloganet "Forskel på ord og handling",« siger hun.

Artiklen er bragt i NOTAT - TEMA: Valgkamp om EU