NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
65 procent af europæerne støtter den, Europa-Parlamentet har bedt om den, og både Nicolas Sarkozy og Angela Merkel har aktivt arbejdet for den.
Efter et langt tilløb har Europa-Kommissionen nu præsenteret sit forslag til en fælles europæisk skat på finansielle transaktioner.
"Vi foreslår denne skat, fordi den er retfærdig, og fordi det er muligt. Vores forslag er konkret og detaljeret. Nu kan det gøres i Den Europæiske Union," siger kommissæren for beskatning, Algirdas Semeta, på et pressemøde onsdag.
Skatten er en konsekvens af, at den finansielle sektor i årene op til krisen har misbrugt sin centrale position i økonomien.
"Den (finanssektoren, red.) fokuserede på korte gevinster. Den udviklede overdrevne lønbonus-systemer. Overdreven spekulation fandt sted. Overdreven risikovillighed blev normen," siger Algirdas Semeta.
Regningen skal betales
Forslaget består af et direktiv, hvor medlemsstaterne vil forpligte sig til at beskatte handler med aktier og obligationer med minimum 0,1 procent. Samtidigt skal afledte finansielle produkter, såkaldte derivater, beskattes med minimum 0,01 procent.
Ideen med de små skatter på hver transaktion er, at det især vil begrænse de lynhurtige og ofte computerstyrede handler, som økonomer har kritiseret for at blæse økonomiske bobler op.
"Visse former for handel har vist sig ikke at bidrage med nogen værdi, såsom højfrekvente handler, der har udviklet sig hurtigt og spredt sig massivt. Vi kender konsekvensen," siger Algirdas Semeta med henvisning til, at EU's medlemsstater måtte gribe ind med massive økonomiske indsprøjtninger og garantier for at undgå et kollaps i finanssektoren.
I alt har de europæiske regeringer stillet 4.600 milliarder euro til rådighed for bankerne og finansinstitutionerne, der ifølge kommissionen har fået fodfæste igen. Og nu er der en regning, der skal betales.
Indtægterne fra skatten, der forsigtigt anslås til omkring 57 milliarder euro årligt skal fordeles mellem medlemsstaterne selv og EU-kommissionen i et forhold der endnu ikke er fastsat.
Svær godkendelsesprocedure
Men selvom kommissionen i forslaget lokker med, at finansskatten kan erstatte nogle af de bidrag, som landene lige nu alligevel betaler til EU's fælles budget, kan det blive svært at få godkendt den nye skat.
Direktivet skal vedtages med enstemmighed i ministerrådet, og forslaget har allerede mødt stærk modstand fra især den britiske regering, der frygter, at det lukrative finansmarked i London vil sive til resten af verden på grund af skatten. De truer derfor med et veto.
Algirdas Semeta forsikrer om, at skatten vil blive konstrueret på en måde, som minimerer mulighederne for blot at flytte aktiviteterne ud af Europa.
"Generelt er medlemsstaterne enige om, at bankerne bør beskattes mere. Dem, der er uenige, er uenige på baggrund af et instrument, som de endnu ikke kender," siger Semeta, der gerne ser forslaget vedtaget "så hurtigt som muligt".