ARTIKLER


Rigas stolthed

Broen står færdig, og den er imponerende at køre ind på med sine høje orange søjler. Men projektet blev aldrig helt færdigt og pengekassen er lukket.
Af Emil Fibiger Petersen
22. september 2011

Der var penge inden finanskrisen. Floden Daugava deler Riga i to. På den nordlige side finder man lufthavnen, mens Rigas bycentrum, også kaldet det gamle Riga, ligger på sydsiden.

Trafikken mellem de to bydele er tæt i dagtimerne. I 2002 begyndte byggeriet til en sydlig bro, der skulle lette trafikken på de to allerede eksisterende broer. Det var ikke en opgave, der skulle sælges til udenlandske entreprenører.

Det første byggeri over Daugava i tredive år skulle varetages af baltere - af patriotiske grunde, hedder det sig på hjemmesiden for broen.

Alligevel foretrækker mange lettere at køre uden om den og bruge nabobroen i stedet for. En af dem er Antors Peteris:

"Jeg bruger den næsten aldrig. Hvorfor skulle jeg det?"

Antors er taxachauffør i Riga, og broen ville sådan set spare ham en masse kørsel, hvis det ikke var fordi, tilbehøret til den ikke er gjort færdigt.

"De har stoppet vejbyggeriet, så man skal køre af små snævre veje for at komme hen til den. Det er en omvej for næsten alle bilister," siger han, mens han peger på et kort.

Han er holdt ind til siden for at vise, hvor byggeriet er stoppet. Egentlig skulle hele projektet stå færdigt næste år med et stykke vej, der kobler på motorvejen til Letlands tredjestørste by, Jelgava. Men lige nu er det sat på pause.

Pengene mangler efter krisen. Ifølge lettiske medier skal der findes 175 millioner kroner til den sidste tredjedel af projektet.

Lav tiltro til politikere
Broprojektet er ikke blevet mere populært, efter at et studieprojekt har regnet sig frem til, at broen har kostet dobbelt så meget, som den burde.

"Der er mange borgere, der godt kunne bruge de penge," siger Antors  og smiler sarkastisk:

"Vi har betalt skattepenge til noget, der ikke står færdig. Nu kan vi se, dem, der byggede broen, har fået meget store huse."

Generelt er tilliden til det politiske system meget lav i Letland. Politikerne er "zakht", hører man mange sige. Det betyder, "at stikke penge i lommen". 

"EU-undersøgelser viser, at Letland er det sted, hvor befolkningen har den laveste tillid til politikere, siger politolog Iveta Kazoka og fortsætter:

"En af grundende er, at den gamle regering var involveret i mange korruptionsskandaler. Det var også den, der lovede syv fede år til letterne i 2008, da man allerede kunne se, at krisen ville ramme. Folk føler sig svigtet."

En meningsmåling fra DNA Banka viser, at også den nuværende regering er upopulær. 87 procent af de adspurgte er utilfredse med dens politik. Alligevel blev regeringen genvalgt ved valget i oktober sidste år.

Ifølge politolog Iveta Kazoka, så handler det om, at borgerne ikke ser andre muligheder:

"Alternativet var at stemme på dem, som var direkte ansvarlige for krisen. Og selvom regeringen har gennemført de hårde besparelser, så er der en respekt for, at de trådte til, da krisen var værst," siger hun.

Et typisk gadebillede fra Riga. Slidte bygninger og store biler.

Dette er den fjerde artikel i rækken om Letland.
Den næste og sidste artikel, LYSET ER STADIG TÆNDT I LETLAND kommer i næste uge.

Artiklerne er skrevet af Emil Fibiger Pedersen, der er nyuddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Artiklerne er resultatet af en 12 dages lang researchtur til Letland med det formål at undersøge effekterne af finanskrisen. Letlands krisehistorie er den mest ekstreme i Europa, og alligevel har ingen danske medier rigtig rørt ved den.