NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Det fremgår med al tydelighed af to indlæg, der er skrevet af Martin Wolf og Gideon Rachman, der begge skriver fast om økonomi i bladet.
»Topmødet vil vise sig at være en fodnote«. Det hedder overskriften til Gideon Rachmans indlæg den 13.12. Han kritiserer især, at Den Europæiske Centralbank skal låne penge til bankerne, som samtidig vil blive tvunget til at købe usælgelige regeringsobligationer.
Denne løsning er ikke holdbar i det lange løb. Den kan højst redde den europæiske økonomi fra at dø af et hjertesvigt. Problemet er, at alternativet synes at være en langsom kvælningsdød. Aftalen forpligter alle EU-lande til at indføre barske og strenge foranstaltninger, uden at man samtidig indfører mekanismer, der kan sikre, at der flyttes penge fra de rige lande i Europa til dem, der befinder sig i økonomisk krise.
Det eneste tilbud til de forgældede lande i Sydeuropa er, at de skal foretage en »indre devaluering«, dvs. at de skal skære ned på lønninger og pensioner, forhøje skatterne og have en langt større arbejdsløshed... Det vil vælgerne sandsynligvis gøre oprør imod, mener Rachman, der slutter med at sige, at topmødet i fremtiden blot vil blive set som en del af langsomt drama, der stadig truer med at blive en tragedie.
Martin Wolf er om muligt endnu mere kritisk. »En katastrofal fejltagelse på topmødet" hedder overskriften i hans indlæg, der blev bragt den 14. december 2011.
Resultatet af topmødet vil sandsynligvis føre til »et orgie af økonomiske nedskæringer med deraf følgende langvarige strukturproblemer i de sårbare lande... Den fælles valuta vil komme til at repræsentere faldende lønninger, tilbagegang som følge af gæld og forlænget økonomisk stilstand. Kan man virkelig holde til det?« spørger han.