ARTIKLER


”Affyr en vækst-bazooka!”

En høj arbejdsløshed har låst sydeuropas unge fast i en håbløs situation, og forkert krisehåndtering har gjort det svært at komme ud af den nedadgående spiral, fremgår det af møde i dansk tænketank.
Af Jonas Madsen
11. oktober 2012

Mørke skyer lå tungt over Christianshavn, da jeg trådte ind i auditoriet hos The Danish Institute for International Studies (DIIS). Med sine solide bjælke-konstruktioner var den danske tænketank rammen om et frontalt angreb på den krisehåndtering og besparelsespolitik, EU oplever for tiden.

»Jeg var i Danmark i 87', og der lærte jeg ordet "kartoffelkur". Man kan næsten sige, det er den kur, Spanien er på nu«, forklarede professor ved Universidad Nacional de Educación a Distancia i Madrid, José Ignacio Torreblanca, som start på sit oplæg ved DIIS' seminar om de sociale konsekvenser af eurokrisen.

Men faktisk er vi slet ikke i nogen "eurokrise", forklarede Hans Martens, formand for European Policy Centre i Brussel. »Det er i virkeligheden en vækstkrise vi er i«, sagde han. En vækstkrise der i høj grad rammer (Syd)Europas mange unge.

I Grækenland er arbejdsløsheden blandt unge under 30 lige opgjort til 55 procent. I Spanien ligger den også på den forkerte side af 50 procent.

Tilsvarende kunne italieneren Ilaria Maselli, der er Researcher ved Centre for European Policy Studies, fortælle, hvordan det kun er hver anden nyuddannet under 30, fra de italienske universiteter, som få et job i Italien.

»Sig ja, vi kan«
»Vi skal affyre en "vækst-bazooka" i Europa«, sagde Martens, der klart så et øget fokus på vækst og vilje til investeringer som vejen ud af krisen - og ikke mindst som alternativet til den økonomiske smalkost EU's kriseramte lande er tvunget på.

Og med konstante nedskæringer på bl.a. uddannelsesområdet i lande som Spanien, sænker det kvaliteten på unges uddannelse. Torreblanca fortalte, hvordan klasser i Spaniens folkeskoler bliver slået sammen og at man nedlægger én ud af fem skoleenheder i år. Det betyder større klasser, fra 20 til 25 elever i hver klasse og dermed dårligere undervisning, forklarede han.

»Det er altså ikke vejen ud af krisen«, fortsatte Torreblanca. Der mener, at en øget investering i de unge, er en af de strenge, der skal spilles på når krisen skal løses.

»Hvis i vil ud af dette hul, så bliv ved med at grave«. Så enkel er beskeden fra Bruxelles til de hårdtprøvede lande som f eks. Spanien, ifølge Torreblanca.

»Hvis vi skal løse krisen, skal vi finde en god psykolog... Vi skal turde sige "ja vi kan"«, svarede Martens til spørgsmålet om, hvad han så som vejen ud af krisen.

Øget mobilitet
Redning for europas unge - Martens "vækst-bazooka" - skal ifølge ham selv bl.a. finansieres ved at dele skatteindtægterne inden for unionen og ved at indføre fælleseuropæiske projektobligationer (euro project bonds).

Men der er også brug for øget mobilitet på det interne arbejdsmarked i EU. Det er et faktum, at flere og flere grækere og spaniere - især højtuddannede - søger til f. eks. Norge, England og Tyskland for at finde arbejde.

Men vil danske universitetsstuderende også være villige til at skifte stegt flæsk og Carlsberg ud med paella og cerveza?

»Både og«, lød svaret fra Laurits Nielsen der studerer samfunds basis studier på Roskilde Universitets Center. Han og hans medstuderende er i gang med et projekt et projekt om netop eurokrisen, og efter mødet diskuterede de ivrigt bankunionen med Hans Martens. Da Martens sneg sig bort, uddybede Laurtis Nielsen:

»Jeg kunne godt forestille mig at rejse ud for at arbejde i en international institution... enten for EU eller FN. Men at sidde som embedsmand i f. eks. Spanien kunne jeg nok ikke forstille mig«.