NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Egentlig er handelsaftaler som ACTA ikke noget, Bendt Bendtsen beskæftiger sig med i sit daglige arbejde.
Hans fokus er på grøn energi, forskning og lignende. Ikke piratkopiering og handelsaftaler, som ACTA handler om. Men med mere end 1000 henvendelser fra borgere, så har han nu kastet ekstra opmærksomhed på handelsaftalen - som mange frygter vil undergrave friheden på internettet.
"Jeg har skrevet til EU-Kommissionen og bedt om at få en konsekvensanalyse. Nu har vi nogle måneder frem indtil til sommer, hvor der skal stemmes om det, til at få en afklaring," siger Bendt Bendtsen. "Der er ingen tvivl om, at det skyldes de mange henvendelser, at jeg går ind i det," tilføjer han.
Balancegang
De lukkede forhandlinger om ACTA har været undervejs i seks år. Navnet er en forkortelse for Anti-Counterfeiting Trade Agreement, og den skal skabe fælles regler, der forbyder kopiering af alt fra medicin til popsange - og samtidig sætte retningslinjer for håndhævelse af beskyttelsen, eksempelvis via grænsekontrol. Aftalen er blevet kritiseret for både at hæmme ytringsfriheden og for den meget lukkede forhandlingsproces.
Blandt andre Bendt Bendtsen har været bombarderet med henvendelser fra borgere, fortæller han.
"Mange af de henvendelser, vi har fået, der har de ikke sat sig så godt ind i det, men de er bekymrede for, hvad det ender med," forklarer Bendt Bendtsen.
"Vi skal finde en balance imellem at beskytte intellektuelle rettigheder - og så, at det ikke går over gevind og lukker internetadgangen med administrative processer," siger Bendt Bendtsen.
Spm: Det virker som om, at der er en forskel på, hvad mange føler er OK at gøre på internettet, hvor man deler billeder på Facebook eller laver satire ved at putte talebobler på ellers ophavsretsbeskyttet materiale - og så den strikse ophavsretslovgivning. Hvad mener du om det?
"Det er da rigtigt, hvis man gør noget, man ikke må, så risikerer man, at nogen trækker en i retten. Men der er altid en balance. Sådan er det også som politibetjent, hvor man kan give henstillinger. Det betyder ikke, at de skal have bødeforlæg alle sammen," siger Bendt Bendtsen.
"Det hele er en balancegang. Nu skal det hele jo heller ikke gå helt i sort, fordi der er nogen, der gør et eller andet småt. Men så snart, at det er kommercielt, så er det forkert," siger han.
"Men jeg mener ikke, at bare det er småkriminelt - så er det i orden," uddyber han.
Modstand har sat ratificeringen på standby
EU-Parlamentet skal godkende ACTA, før den kan træde i kraft. En del politikere, især fra den socialdemokratiske og grønne gruppe, har allerede meldt ud, at de vil stemme imod. For knap to år siden skrev et flertal af EU-Parlamentets politikere under på en erklæring mod en vidtgående og hemmelig ACTA-traktat, og senest er EU-Parlamentets ordfører på sagen, den franske socialist Kader Arif, sågar trådt tilbage i protest mod den lukkede proces. Desuden har Polen nu sat ratificeringen på standby.
Den tidligere økonomi- og erhvervsminister har endnu ikke afgjort, om han vil være med til at kaste ACTA i graven.
Spm: Kan man sige, at borgerne har været succesfulde med deres henvendelser?
"Det er lidt tidligt at sige. Det skal jeg ikke afgøre. Hvis en sag påvirker mange mennesker, så mener jeg, at man har en forpligtelse til at sætte sig ind i det," siger Bendt Bendtsen.
Læs hele EU Zoos artikel her