De danske EU-retsforbehold rammer samfundets svageste

Menneskehandel er et stigende problem i Europa, og for at dæmme op for problemet har et EU-direktiv intensiveret samarbejdet for at stoppe denne form for grænseoverskridende kriminalitet.

Men Danmark står på grund af sit EU-retsforbehold på sidelinjen i det europæiske samarbejdet, og det kan få konsekvenser for ofrene for menneskehandel, mener Britta Thomsen, dansk socialdemokratisk medlem af EU-Parlamentet.

EU-direktiv om menneskehandel
EU-Parlamentet vedtog i 2010 et direktiv om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel. Direktivet er ifølge Britta Thomsen en hjørnesten i EU's indsats mod menneskehandel.

»Direktivet sikrer en fælles EU-koordination af indsatsen mod menneskehandel og har ikke mindst fastsat en fælles strafferamme for denne nye form for kriminalitet«, siger Britta Thomsen.

Men Britta Thomsen beklager samtidig, at Danmark på grund af de danske EU-retsforbehold ikke er omfattet af direktivet og derfor ikke lever op til EU's indsats mod menneskehandel.

»Er en kvinde udsat for menneskehandel i Danmark, vil hun blive sendt hjem efter 30 dage, og det er ikke godt nok set i et europæisk perspektiv«, siger hun.

150 handlede kvinder på krisecenter
EU's direktiv har fokus på at beskytte ofrene for menneskehandel. Derfor stiller EU IKKE krav om, at ofrene skal vidne. Også her gør Britta Thomsen opmærksom på, at Danmark »ikke er på niveau med de øvrige EU-lande«.

Socialstyrelsens Center mod Menneskehandel, oplyser, at hovedparten af de mennesker, som handles til Danmark, handles med henblik på prostitution.

Fra oktober 2003 til august 2008 har ca. 150 kvinder, som vurderes at være handlede, opholdt sig på et krisecenter i Danmark.

Danmark står uden for samarbejdet
Samarbejdet i EU mod menneskehandel findes og fungerer, men de danske EU-retsforbehold har sat Danmark uden for samarbejdet, siger Britta Thomsen.

»Det handler om grundlæggende menneskerettigheder, som er på plads i EU-parlamentet, men ikke i Danmark«, siger hun.

Suverænitet og de svageste
Britta Thomsen er enig i, at ophævelsen af de danske EU-retsforbehold vil betyde afgivelse af suverænitet, men som hun siger:

»Suverænitetsafgivelse er ikke dårligt, hvis det betyder, at man kan give opholdstilladelse til en kvinde, der er offer for menneskehandel - tvært imod«. Og dermed slår Britta Thomsen fast, »at de danske EU-retsforbehold rammer samfundets allersvageste borgere«.

DEO afholder d. 8. og d. 15. november debatmøder under overskriften "Kan menneskehandel bekæmpes - uden EU", hvor blandt andre Britta Thomsen deltager som debattør. Læs mere på www.deo.dk.