NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Mária Schmidt er historiker, tidligere rådgiver for den ungarske premierminister Viktor Orbán, og så har hun været chef for det spektakulære museum Terrorhaza – »House of Terror« eller »Terrorens Hus« – siden starten for ti år siden.
Muséet har adresse Andrassy útica 60. Her havde først den fascistiske Pilekorsbevægelse sit hovedkvarter i 1944, senere blev stedet brugt af kommunistpartiets sikkerhedstjeneste.
NOTAT har opsøgt Mária Schmidt for at høre, om den moderne historie kan forklare tilstandene i dagens Ungarn. Men samtalen kommer en smule skævt fra start. Mária Schmidt kan ikke genkende billedet af uniformerede politiske grupper, som patruljerer i landsbyer, eller de spørgsmålstegn, der bliver stillet af internationale medier angående regeringens demokratiske troværdighed:
»Hvor har du det fra? De uniformerede grupper er blevet opløst af regeringen. De er forbudte. Jeg kan ikke forstå dit spørgsmål. Jeg har ikke oplevet noget af det, du taler om under den nuværende regering. For os er det EU's manglende demokrati, som er det store spørgsmål,« siger hun.
Hvad er der i vejen med demokratiet i EU?
»Jeg er ikke så sikker på, at det er det folkevalgte parlament, som træffer de afgørende beslutninger«.
Men det er jo sådan EU fungerer, det har I vel vidst?
»Vi ved, hvordan EU fungerer, men anklagerne om manglende demokrati blev rettet imod os. Det er på samme måde, som da EU vendte sig imod det østrigske folks vilje, da de havde valgt Jörg Haider. Eller mod Danmark, da I indførte nye reguleringer ved grænserne. Det var jo den danske befolknings ret at træffe beslutning om sine egne grænser«.
Så kritikken imod Ungarn er uretfærdig?
»Ikke uretfærdig, men politisk. Ungarn har gennemført nogle reguleringer. De har ramt store økonomiske interesser, og det bebrejder man os. Man siger det bare ikke åbent«.
»Det er en symbolsk lov – rettet imod et bestemt parti, som begik forbrydelser imod befolkningen. Det parti eksisterer ikke længere –†det lavede sig om til de nye socialister – socialdemokraterne. Loven vil ikke blive brugt mod dem – kun hvis der dannes et nyt parti efter kommunistisk model«.
Hvilke er de største aftryk fra kommunisttiden i dagens Ungarn?
»...(pause)...
... at folk er bange for at tage ansvar for sig selv, men i stedet skyder skylden på staten. Den unge generation må få lært at arbejde, ikke at opgive så let, ikke bare at sende deres forældre til opbevaring på de statslige hospitaler«.
»Efter frigørelsen (1989) faldt vi ned på den forkerte side af hesten. Alt skulle sælges og privatiseres, mens for eksempel staten ejer halvdelen af virksomhederne i Frankrig. Og hvorfor skal vi have en vandforsyning her i Ungarn, som er ejet af et fransk statsselskab?«
Det franske gigantselskab La Compagnie Générale des†Eaux†(Véolia) købte i 1990'erne væsentlige dele af den ungarske vandforsyning. red.
Er der nogle EU-lande, som har en større forståelse for Ungarn end andre?
»Spanien, Italien, ja de sydlige lande og de tidligere kommunistlande«.
Men man kan vel ikke tale om, at der er formet en ny blok?
»Ikke endnu, men det kommer. Vi er ikke interesseret i, at vore interesser bliver spillet ud imod hinanden. EU er en klub med forskellige værelser, og vi bliver ikke inviteret ind dér, hvor beslutningerne træffes«.
»Det mest sympatiske ved den måde, EU virker på, er, at Unionen er magtesløs og langsom, når det handler om at gennemføre trufne beslutninger«.
Som med Finanspagten?
»En katastrofe fra start, er ikke noget, som løser problemerne. Det er jo helt ufatteligt, at krisen i Grækenland kom som en overraskelse, det kan simpelthen ikke passe, at man ikke har vidst, hvordan det var«.
Hvor skal man placere Ungarn i den sammenhæng?
»Vi blev overskyllet med billige penge, som Vesten ikke selv kunne bruge. Der er altid to sider af sagen; dem, der låner, og dem, der låner ud«.
»Det er vi nødt til nu. Markedet går efter de svage, og vi er nødt til at beskytte os«.
Hvad er de vigtigste lærdomme i Ungarn af historien?
»1956! Opstanden viste, at ungarerne var parate til at kæmpe for national uafhængighed. Sovjettiden var også vigtig ved at vise, hvordan stormagter altid får deres vilje. Og Trianon-traktaten (efter 1. Verdenskrig) viste, at de vestlige lande altid vil forsøge at splitte og opdele Ungarn«.
»Hvordan det var at leve i et diktatur, og at det er godt at være fri«.
Og den frihed er ikke truet i dagens Ungarn?
»Ikke hvad jeg har erfaret, det er kun venstrefløjen, som kommer med de påstande, og den har ingen indflydelse. Fagforeningerne er med på samme melodi, men der er ingen, som bekymrer sig om, hvad de siger«.
Mária Schmidt afslutter samtalen med en skeptisk bemærkning:
»Det vil være interessant at se, hvad du skriver. Tyske journalister citerer aldrig hvad jeg siger. Når jeg ikke svarer, som de forventer, har det ingen interesse«.