Dom i juni om Lissabon-traktaten

Fredagen den 15 juni skal man regne med en vis trængsel i korridorerne i Bredgade 59 i København. Klokken 12.00 den dag vil Østre Landsret meddele, om Danmark har handlet i strid med grundloven, da man tiltrådte Lissabontraktaten.

Hvad end de fem landsretsdommer måtte mene i sagen, så vil det ikke påvirke selve traktaten, eller dets gyldighed for de 26 andre EU-lande. Men Danmark vil, forsigtigt sagt, få et problem eller flere, hvis rettens sætter spørgsmålstegn ved måde som Danmark tiltrådte traktaten på.

"Væsentligt intresse"
Sagen blev rejst af 35 (nu 34) borgere i "Folkeafstemningskomitén 2010". I januar sidste år meddelte Højesteret noget overraskende, at komitéen og dens støtter havde en god sag, forstået på den måde, at der er en "væsentligt interesse i at få deres påstand prøvet".
Kernen i sagen er, om Lissabontraktaten indebærer så store forandringer, at alle stemmeberettigede danskere skulle have taget stilling (medmindre der fandtes et 5/6-flertal i folketinget for en tilslutning til traktaten - og det gjorde det ikke).

Det klassiske danske regeringssvar var nej.
Danskerne skulle ikke stemme, fordi der ikke blev overført beføjelser fra Danmark til U på nogle nye politikområder.

Diplomater lugede ud
For at forhindre de mest oplagte muligheder for en folkeafstemning var der blevet luget ud på syv områder i det tidligere, og forkastede, forslag til Forfatningstraktat, som Lissabontraktaten bygger på.
Politisk uinteressante områder som en fælles rumpolitik og fælles konsulær beskyttelse af EU-borgere, blev renset væk. De  ville ellers automatisk have udløst en dansk folkeafstemning.
Lissabontraktaten blev skåret til i diplomatiske forhandlinger, så den skulle kunne vedtages af Folketinget ved et simpelt flertal.

Det skete også. Kammeradvokaten, som repræsenterer regeringen, var derfor sikker i sin sag i landsretten: Det er intet at komme efter!

Plads til dynamik
Under de tre dage i landsretten gentog advokat Peter Biering, at det som nok er centralt i Lissabontraktaten, ikke er nyt, og at det, som er nyt, ikke er centralt, hvad gælder afgivelse af suverænitet. »Jeg skal ikke kunne sige, om Lissabon-traktaten er væsentlig eller ej, men forandringerne er bare ikke så vidtgående som ved tidligere traktatændringer og udvidelser af EU,« sagde han. Tiltrædelsen af Lissabontraktaten var derfor helt efter grundloven, som det blev skrevet for 59 år siden. »Metoden er meget fornuftig, fordi den giver plads til dynamisk udvikling af samarbejdet. Alternativet ville være en effektiv bremse af integrationen, som ikke er i Danmarks interesse. Det gjorde befolkningen klart, da man vedtog grundloven i 1953,« sagde Biering.

Mere magt til...
Omvendt mener sagsøgerne, som komitéen og dets støtter bliver kaldt i retten, at suverænitetsafgivelse indebærer andet og mere, end om EU skal beskæftige sig med rumpolitik eller ej.
Komitéen har blandt andet rejst følgende påstande:

- Når flertalsafgørelser bliver hovedregel i EU, får Europa-Parlamentet mere magt på medlemslandenes bekostning. Danske myndigheder mister vetoret. Og Kommissionen får ret at tage beslutninger som i dag bliver truffet af komitéer med embedsmænd fra medlemslandene.

- Charteret for grundlæggende rettigheder giver ny fortolkningskompetence til EU-domstolen, og charterets rettigheder indbygges i EU-lovgivning.

- EU får som "juridisk person" beføjelser til at indgå traktater med andre lande og internationale organisationer. De bliver bindende for medlemslandene. Dansk udenrigspolitik bliver underlagt EU.

- EU-domstolen, som løbende har flyttet fortolkningen af EU-love, f.eks. ved at underkende arbejdskonflikter, får denne fortolkningsmagt godkendt og forstærket.

- Traktatens fleksibilitetsbestemmelse (artikel 352, også kaldt for traktatens gummiparagraf) giver EU ret at beslutte på områder, som ellers ikke er beskrevet i traktaten. Den ret udvides til hele EU-samarbejdet, fordi den gamle opdeling af EU i tre søjler forsvinder.

Et hovedeftersyn
Det var ikke mindst spørgsmålet om forskydninger i magtbalancen mellem  institutionerne, som Højesteret fandt det væsentligt at vurdere.
Det mente Peter Pagh professor i EU-ret ved Københavns universitet var interessant da Højesteret sidste år åbnede domstolsdørene for Folkeafstemningskomitén:
»Højesteret åbner for et hovedeftersyn af paragraf 20 (om suverænitetsafgivelse). Det er noget andet end den lidt bogholdermæssige tilgang som vi hidtil har kendt,« sagde han til NOTAT i januar 2011.

Små og store løftestænger
Under forhandlingerne i landsretten langede regeringens advokat Peter Biering ellers ud efter de mange eksempler i sagsøgernes påstandene. Han beskrev det som en vildvoksen og misrøgtet have, som trængte til oprydning og ukrudtsbekæmpelse. »Hvad er det helt konkret i Lissabontraktaten, I har problemer ved?« spurgte Biering i sin sidste bemærkning. Spørgsmål blev hængende lidt i luften, fordi den afmålte tid i retssalen var gået.

Men Karen Dyekjær som sammen med Ole Krarup var sagsøgernes advokat  i landsretten siger til NOTAT:

»Vi har brugt de mange ændringer som store og små løftestænger til støtte for vores påstand. Men jeg vil sige, at det politisk interessante er inddragelsen af udenrigspolitikken, hvor Danmark skal rette ind efter de fælles beslutninger, og unddragelsen af folketingets kontrol med de mange komitébeslutninger. «

"Meget alvorlige konsekvenser"
Hvis Folkeafstemningskomitéens påstande blive afvist, ligger en anke til Højesteret lige for.

»Det bliver selvfølgelig afhængig af, hvordan en sådan dom er skreven, men vi har jo én gang fået Højesterets ord for at der er et væsentligt interesse i at få prøvet vores påstand,« siger komitéens talsmand Helge Rørtoft-Madsen.

Og hvis komitéen får medhold, er en anke fra Kammeradvokaten sikker som amen i kirken. Det demonstrerede advokat Peter Biering ved at bede om, at en dom som - i mod hans forventning - giver sagsøgerne ret, ikke måtte træde i kraft, inden der er blevet afholdt en folkeafstemning. Der findes godt nok ikke nogen støtte for en sådan udskydelse i dansk ret, sagde Biering, men:

»Det er nødvendigt af hensyn til øvrige lande, og til borgernes retssikkerhed. Alt andet ville få meget alvorlige konsekvenser«.

Pressemeddelelser og dokumenter i sagen fra begge parter ligger her.