En tabt generation i Grækenland

Grækenland har slået Spanien i rekordarbejdsløshed for unge med 51 pct. mod 50,5. De fleste analytikere mener, det vil tage mindst ti år, før der er håb om at få gang i væksten.
Af Villiam Grumstrup
20. juli 2012

»Der er alvorlig fare for, at vi får en hel tabt generation,« mener Roviros Spiropoulos, cheføkonom i det græske LO. Han henviser til, at der i januar forsvandt 1.300 jobs om dagen, så den generelle ledighed er over 21 pct af alle erhvervsaktive eller 1.080.300.

»Det hele bliver kun værre, når ingen virksomheder ansætter, og vi risikerer for første gang siden krigen at få en generation med en ringere levefod end deres forældres,« siger han.

Valgtema

Arbejdsløsheden – og ikke mindst arbejdsløsheden blandt de unge fra 17 til 30 år – er det store spørgsmål i det græske parlamentsvalg, der er fastsat til 6. maj – to år før tiden, som følge af den økonomiske krise.

Ingen af partierne har noget troværdigt bud på, hvordan man finder en løsning på problemet – men de gentager i ét væk det ord, der mest høres som ønsketænkning: Vækst!

Ingen ved, hvordan væksten skal realiseres. Tallene viser, at Grækenland for femte år i træk vil få negativ vækst i år – en tilbagegang på mindst 5 pct.

86 ansøgninger, 0 svar

Et forældet græsk undervisningssystem bærer en del af skylden for, at det altid har stået galt til.

Men med krisen er det hele blevet endnu værre. Selv unge med en højere uddannelse inden for markedsorienterede fag kan ikke finde et arbejde, som passer til, hvad de har lært. Hvis de er heldige måske et deltidsjob i et supermarked eller på en café til under minimumslønnen på 3500 kr. om måneden og tit sort.

»Efter fem års studier i økonomi og marketing på Piræus Universitet har jeg sendt 86 ansøgninger med mine papirer, uden at få eet svar,« fortæller Eleni Koskidi, 24 år, der siger, at de fleste af hendes kammerater er lige så uheldige. De må se frem til at bo hjemme hos forældrene, uden mulighed for at kunne tjene mere end lommepenge ved tilfældige småjob.

50.000 unge er emigreret

Mange af de bedre uddannede, civilingeniører, læger og folk med it-kundskaber søger til udlandet.

Langt de fleste søger til Australien, hvor en tidligere græsk generation, der kunne være deres bedsteforældre, holder til. Den australske ambassade i Athen holder flere informationsmøder på et hotel i byen for at hjælpe unge interesserede med en passende uddannelse og vilje til at prøve noget nyt.

Selvom der ikke er nøjagtige tal skønner medierne, at omkring 50.000 unge grækere er emigreret for at få job, der passer til deres uddannelse og en løn, der er 3-4 gange større end den, de kunne få i hjemlandet, hvis der overhovedet er job at få.

Hvordan stifte familie?

»Jeg gør mig ikke længere forhåbninger om at finde noget efter at have forsøgt i mere end to år. Hvordan stifte familie eller indlede forhold til en pige, når man ved, at der ikke er nogen fremtid«, spørger den 25-årige Panajotis Kazakos, der har diplom i hotel-administration – en uddannelse der ellers skulle være syet til et land, hvor turismen med over 20 pct. af bruttonationalproduktet er den vigtigste indtægtskilde.

Ud på landet

Som noget nyt søger mange unge fra de større byer tilbage til landet, ofte til de steder, deres forældre kommer fra, og hvor familien måske har uudnyttet jord og ejendom.

Det er mange tusinder, der på den måde vil forsøge en ny fremtid uden for byerne. Men mange af dem, der allerede har prøvet livet som landmænd, møder uventede store vanskeligheder.

Udflytningen er også blevet et tema i valgkampen. Politikerne lover at bakke udflytterne op, bl.a. med løfter om at skaffe midler fra EU-fonde til uddannelse i livet på landet og på de græske øer.