NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
En rapport fra 22 ikke-statslige organisationer fastslår på grundlag af tal fra Verdensbanken, at EU hvert år køber over 1,7 milliarder kroner varer fra de israelske bosættere, der ulovligt har bosat sig i det besatte Palæstina.
Til sammenligning køber man kun for cirka 100 millioner kroner fra de fire millioner palæstinensere, der bor i området. Mens bosætterne i 2011 solgte 12.000 tons dadler til EU, solgte palæstinenserne kun 300 tons.
Samtidig støtter en række EU-firmaer direkte bosætterne. Det gælder blandt andet sikkerhedsfirmaet G48, togfirmaet Alstom, transportfirmaet Veolia og Heidelberg Cement.
De ikke statslige organisationer har med støtte fra den tidligere EU-kommissær Hans van den Broek fremsat 12 forslag til ændring af forholdene.
EU skal forbyde al indførsel af varer fra bosættelserne, og disse varer skal mærkes på en sådan måde, at forbuddet kan overholdes. Man skal også forbyde finanshandeler med bosætternes organisationer og opfordre til, at turister ikke tager til bosætternes områder.
Det oplyser EUobserver.com den 31.10.2012 i artiklen »Report highlights EU trade with Israeli settlers.«
Konservative vil skære i EU's budget
Kommissionen ønsker, at EU's budget skal vokse med 5 procent, men dette ønske får man svært ved at få gennemført.
En række lande ønsker af forskellige grunde ikke nogen forøgelse af EU's budget, og et flertal i det britiske parlament ønsker endda, at budgettet skal skæres ned.
Med et flertal på 307 mod 294 vedtog Underhuset onsdag den 31. oktober 2012, at EU's budget i årene 2014-2020 skal nedskæres, oplyser EUobserver.com den 1. november i artiklen »Cameron defeated in EU budget vote.«
Cameron var villig til at lade EUs' budget stige, blot det ikke steg med mere end 2 procent om året. Men hans forslag blev forkastet, fordi en række konservative EU-kritikere stemte sammen med Labour, da der skulle stemmes.
Også andre lande er kritiske over for EU's budget. Det gælder blandt andre Sverige. Og statsminister Helle Thorning Schmidt har erklæret, at hun vil nedlægge veto mod budgettet, hvis Danmark ikke får formindsket sit tilskud med en milliard kroner.
Bankunion kan kræve folkeafstemning
Et dansk ja til den af EU foreslåede bankunion vil sandsynligvis kræve en folkeafstemning. Det siger professor ved Copenhagen Business School, Jesper Rangvid. Hans udtalelser står torsdag den 1. november 2012 i Børsen under overskriften »Grundlov truer dansk ja til bankunion«.
Jesper Rangvid begrunder sin opfattelse med, at Danmark står uden for Euroen og derfor ikke kan deltage i beslutninger i styrelsesrådet for den europæiske centralbank.
Hvis ECB for eksempel kræver, at en dansk bank skal lukkes, vil der være tale om en suverænitetsafgivelse, der kræver vedtagelse efter Grundlovens § 20, hvorefter der skal være folkeafstemning, medmindre 150 af Folketingets medlemmer stemmer for forslaget, hvad der næppe vil kunne ske.
Det fælles finanstilsyn skulle efter Kommissionens oprindelige plan træde i kraft fra begyndelsen af 2013. Nu håber man, at det kan virke fra 2014.
Dennis Kristensen frygter EU's indgriben
Søndag den 28. oktober 2012 modtog formanden for Forbundet af Offentligt Ansatte, Dennis Kristensen træskoprisen fra Folkebevægelsen mod EU for sin modstand mod EU's beslutninger på arbejdsmarkedet. Det skete på Folkebevægelsens landsmøde i Gladsaxe.
I sin takketale udtrykte Dennis Kristensen bekymring for den fremtidige udvikling på det danske arbejdsmarked. Senest er den danske model for arbejdsmarkedet blevet truet af Finanspagten, der ligner en spare-vej, som betales af almindelige mennesker og ikke mindst offentlige ansatte, siger han.
Samtidig trues lønningerne af arbejdskraftens frie bevægelighed, som betyder, at man skal konkurrere med arbejdsmarkeder, som er langt bagefter med hensyn til løn- og arbejdsvilkår og sociale rettigheder.
Fagbevægelsen kræver, at østeuropæisk arbejdskraft skal have de samme løn- og arbejdsforhold som danske arbejdere. Men problemerne vokser, og det er tvivlsomt, om fagbevægelsen kan vinde denne kamp.
»Er det for kættersk at tænke, at vi skal sige nej til konkurrence på løn- og arbejdsvilkår og dermed kræve begrænsninger i det indre marked, når nye medlemslande kommer til?« spørger han.
Dennis Kristensens tale kan i uddrag læses i »Arbejderen« for 1. november 2012 under overskriften »Tak for træskoprisen«