NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Eurozonens økonomiske nummer ét kommer til at sluge en kamel, der hedder euroobligationer. Det vurderer i hvert fald den tyske avis Süddeutsche Zeitung, der i en redaktionel kommentar opridser det tyske dilemma.
Tyskerne er nødt til at acceptere indførelsen af euroobligationer. Ellers kan det blive euroens endeligt, hedder det.
Tyskland betaler - som det ser ud nu - knap nok rente af nye statslån, mens de gældsramte piigs-lande (Portugal, Italien, Irland, Grækenland og Spaniens) betaler en rente på helt op til 7 procent for nye lån på grund af deres flossede kreditværdighed.
Med fælles euroobligationer ville renterne for de tyske statsobligationer stige, og derfor er mange tyskere skeptiske.
Det tyske skrækscenarie
Hvis euroobligationerne bliver en realitet, vil piigs-landene kunne drage fordel af Tysklands høje kreditværdighed på lånemarkedet.
Renten på euroobligationerne vil sandsynligvis lande et eller andet sted midt i mellem den tyske og Piigs-landenes renteniveau.
Godt for de sidstnævnte lande, men skidt for tyskerne, der kommer til at betale mere for samme. Det tyske finansministerium har beregnet, at indførelsen af euroobligationer vil komme til at koste de tyske skatteydere 25 milliarder euro ekstra om året.
En anden ulempe - og ifølge den tyske avis Handelsblatt det største problem ved euroobligationer - er, at Tyskland kommer til at hæfte solidarisk for de andre eurolandes fremtidige lån.
Også de tyske skatteborgere skal til lommerne i tilfælde af en truende statsbankrot i en af de andre lande. Især det scenarie gør ideen om fælles euroobligationer uspiselig for mange tyskere.
Advarsler
Forhenværende direktør i Den Europæiske Centralbank Otmar Issing advarer i et indlæg i avisen Frankfurter Algemeine også imod euroobligationer.
Han mener, at omkostningerne ved højere renter og fælles gæld er for store, og at indførelsen af fælles obligationer ville være udemokratisk.
»Borgerne i de forskellige lande i eurozonen ville hæfte for beslutninger taget af parlamenter, som de ikke har mulighed for at påvirke«, skriver Otmar Issing.
Også Rainer Brüderle - gruppeformand for det tyske liberale regeringsparti FDP - stiller sig imod forslaget.
»Euroobligationer er rentesocialisme, som vil koste Tyskland og andre økonomisk ansvarlige lande dyrt«, siger han til Frankfurter Allgemeine.