ARTIKLER


Europæiske megalån har ikke haft den forventede virkning

Den Europæiske Centralbank har kanaliseret kæmpe beløb ud til de europæiske banker, men det har ikke øget låntagningen blandt forbrugere og virksomheder.
Af Ida Zidore
29. marts 2012

Et af formålene med ECB's (Den Europæiske Centralbank) massive lån til de europæiske banker i slutningen af 2011 og februar 2012 var at tilskynde flere forretninger og privatpersoner at låne penge.

Men nye tal offentliggjort onsdag viser, at låntagningen imod forventning ikke steg synderligt i løbet af februar måned, - et tegn på, at pengene ikke er endt i de rette hænder, skriver bl.a. Business Week og International Herald Tribune.

Omkring en milliard milliarder euro blev i alt kanaliseret ud til bankerne af ECB.

De nye tal stammer fra ECB's månedlige rapport om euro-zonens pengetilførsel. ECB-rapporten var i denne måned genstand for særlig stor opmærksomhed, fordi den regnes som en indikator for, hvorvidt det massive udlån har givet pote.

Ifølge International Herald Tribune er de fleste økonomer enige om, at ECB's udlånsstrategi har afværget en mulige krise i den europæiske finanssektor. Men de nye tal peger på, at pengene fortsat ikke er nået ud til de enkelte forbrugere og virksomheder.

Et oprindeligt mål med ECB-lånene til den lave rentesats på 1% var, at bankerne skulle yde hjælp til europæiske forretninger, regeringer og enkeltpersoner ved at udlåne penge. Bankerne fik mulighed for at låne uendeligt store beløb af ECB.

Læs også USA-kritik af billige penge til europæiske banker