EU's kystfisker-tanker sætter havne i knibe

Næstformanden i Dansk Fiskeriforening er bekymret.
Af Ole Aabenhus
17. april 2012

I Dansk Fiskeriforening er næstformanden Kim Kær Hansen mest bekymret for, hvordan vi herhjemme får lov at håndtere EU's fiskerireform. Med »Ny Regulering« fra 2005 har dansk fiskeri allerede rettet sig ind efter meget af det, EU's reformforslag handler om, siger han. Men man kan aldrig vide i hvor høj grad, vi i Danmark skal indrette os efter andre.

En af de ting, der ligger i reformforslaget, er, at det enkelte medlemsland kan indføre en kystzoneregulering ud til 12-sømile grænsen.

»Personligt tror jeg, det ville være en utrolig dårlig idÈ, hvis vi i Danmark skulle have en kystzone efter retningslinjerne i reformpapiret.

Hvis vi valgte den ordning, ville vi straks få et problem, fordi nogle af de større fartøjer, ville blive skubbet uden for 12-sømile grænsen og tvunget til at finde andre havne at være i.

I min verden ville det betyde, at de små havne lukker. Det gælder ikke mindst Sjælland og øerne og Fyn. De mindre havne kan ikke holde gang i deres kølerum og isværker uden de store både. Det ligger helt fast«.

Kim Kær Hansen fortsætter: »Jeg ved godt, at der er nogle, der ønsker den form, men jeg kan ikke se, at den skal kunne redde noget som helst. De mindre både er afhængige af, at de større også er der. Bliver de tvunget væk til andre havne, så lukker den service, der er i havnen. Elektriker, smed, skibstømrer – de kan ikke leve af, at der ligger fem mindre både i en havn«.

»Dette med, at EU har valgt »en dansk model«, gælder ikke for det kystnære fiskeri«, mener Kim Kær Hansen, »man skeler ikke til Danmark«. Han tror snarere, der har været et pres fra andre medlemsstater, og at Kommissionen nu reagerer med at give medlemsstaterne valgfrihed.

I den danske ordning fra 2005 kan man vælge at komme ind under kystfiskersegmentet, som det hedder. Det giver fordele, men har man valgt den ordning, kan man ikke sælge til dem, der har større både og ligger uden for kystfiskersegmentet.

»Der var så en del, der valgte at gå ind. Andre ønskede ikke at lade sig binde, så de ikke kunne sælge uden for segmentet. Men nu tror jeg da, tingene har fundet sig et leje«, siger Kim Kær Hansen.

I de sidste par år er fiskeriets kapitalværdi steget voldsomt. Er det systemet med individuelle omsættelige kvoter (IOK), der sætter sig igennem?

»Det er lidt spooky. Vi har IOK for sild, makrel og brislinger. De kvoter kan du eje og handle, som du vil – uden hensyn til fartøjer. Du kan handle alle kvoter væk fra din båd. De andre arter – torsk, rødspætter, tunger – følger fartøjet som fartøjskvoteandele. Hvis jeg nu ville sige til en anden fisker: Jeg vil gerne købe nogle af dine torsk, så ku’ jeg ikke, jeg var nødt til at købe hele hans båd, fordi man ikke kan skille de to ting ad.

En mand må eje fire både og lægge dem sammen til én båd, og mange har fået en bedre økonomi ved at eje fire både og så smide de tre væk – enten hugge dem op eller sælge dem til lystbåde.

Men bankerne havde svært ved at se fornuften i at tage pant i noget gammelt træ og jern, hvorimod retten til at fange fisk havde større værdi.

Hvis du tager min egen havn, Klintholm, så var der nok 17 trawlere på et tidspunkt. De er reduceret til en seks stykker nu. Men jeg er overbevist om, at flåden var blevet reduceret under alle omstændigheder – de kunne ikke få økonomi i det.

Nu foregik det under FKS – fartøjskvote-systemet – men dér, hvor de store penge ligger, det er i det pelagiske fiskeri, hvor der er meget færre fartøjer end før. Men udviklingen var jo for længst i gang«.

(”Pelagisk” angiver fiskeri på det åbne hav – typisk efter hurtigtsvømmende fisk, der lever i stimer, f.eks. makrel, sild og hornfisk. red.).

Andre lande

»Jeg synes, at vi i dansk fiskeri har et rigtig godt system sammenlignet med vore nabolande«, siger Kim Kær Hansen. »En del af dem bevæger sig i retning af det danske system nu. Det gælder Tyskland, Sverige og andre lande, hvor man fisker efter mange forskellige arter. Tager du Holland, så handler det kun om rødspætter og rejer, så de har næppe grund til at ændre meget«.

Island var først med individuelle omsættelige kvoter, men dér gik det galt…?

»Man glemte at tage hensyn til kystfiskerne. Man trykkede én gang på ON, og så udraderede man nærmest kystfiskeriet deroppe. Da vi arbejdede med 2005-ordningen, var det en vigtig sag, at vi skulle have en beskyttelse af kystfiskeriet. Men det skulle være frivilligt. Man skulle ikke stavnsbinde folk«.

Og det har fungeret godt i Danmark, synes du?

»Nej, – det må ikke fremstå, som om jeg synes, det er kanongodt alt sammen. Jeg kan stadigvæk finde børnesygdomme, og der er stadig store problemer inden for kystfiskersegmentet.

F.eks. er der en del af kystfiskerne, der siger: Kan det være rigtigt, at et kystfiskerfartøj kan have en længde af 17 meter? Der er ikke det, der ikke har været et stort diskussionsemne«.

Hvor mange både tror du, der er om fem år?

»Antallet vil nok falde lidt, – men jeg tror, det mest vil skyldes naturlig afgang. Der står ingen unge på spring for at bosætte sig som fiskere ude i de små havne i yderområderne«.

Kystfiskeriet ifølge regulering af 2005

– Kystfiskerfartøjers maksimale længde: 17 meter

– Mindst 80 pct. af rejsedagene hvert år anvendes til rejser, der ikke overstiger 3 døgn.

– De, der tilmelder sig, får tildelt en andel af den ekstra fangstmængde på 10 pct. af torsk og tunge.

– Det er ikke muligt at sælge kystfiskerfartøjer med fiskerirettigheder ud af kystfiskergruppen.

– Hvis et fartøj har valgt at være omfattet af reglerne for kystfiskerfartøjer, er det i bindingsperioden kun muligt at sælge frtøjet med fiskerirettigheder til andre kystfiskerfartøjer.

– Tilmelding er frivillig, men bindingsperioden for de fartøjer, der tilmelder sig ordningen, er på mindst 3 år.