EU's løsningsmuligheder

Hvordan ser ungdomsarbejdsløsheden ud fra Bruxelles? Vi spørger analytikeren Claire Dhéret fra tænketanken EPC (European Policy Centre).
Af Claire Dhéret
20. juli 2012

Den ungdomsarbejdsløshedskrise, Europa gennemløber, må ventes at få alvorlige langtidseffekter. Ikke alene vil den lægge pres på medlemsstaternes offentlige finanser.

Den vil tilmed underminere den økonomiske vækst, fordi den skaber en stor gruppe mennesker uden for arbejdsmarkedet.

Uden en aktiv arbejdsmarkedspolitik, der giver dem mulighed for uddannelse og skærer ned på den tid, man går ledig mellem to job, vil mange unge miste de færdigheder, der er nødvendige, for at de kan bidrage til europæisk vækst.

Dette tab af menneskelig kapital blandt de unge er et særlig alvorligt problem, fordi langsigtet vækst i så høj grad bygger på ungdomsgruppen. For at undgå det, er Europa nødt til omgående at overveje, hvordan man kan modernisere sin beskæftigelsesstrategi.

For at nå dette mål, er der brug for en fælles indsats fra alle parter – den enkelte selv, virksomheder, private og offentlige arbejdsformidlinger, regeringerne og EU. Politiske beslutninger kan ikke tages alene i isolation, hvis Europa vil tackle denne komplicerede udfordring seriøst.

Der er brug for en tredobbelt angrebsvinkel:

1. Flexicurity:

I samarbejde med EU bliver de nationale regeringer nødt til at overveje, hvordan medlemsstaterne kan tilpasse den såkaldte flexicurity model (også kaldet »den danske model«. red) – som sigter efter jobsikkerhed og større mobilitet – til vanskelige økonomiske tider med stor offentlig gæld.

Hertil kræves den private sektors medvirken, så virksomheder såvel som private arbejdsformidlinger forpligter sig til at opgradere unge menneskers færdigheder og tilpasse dem til markedets behov.

2. Strukturreformer:

Strukturreformer er nødvendige i lande, hvor vækstpotentialet er ringe, og der ikke af sig selv bliver skabt nye og bedre job.

Jobskabelsen forudsætter en sammenhængende erhvervspolitik i Europa, og nogle overvejelser om, hvordan man gør det nemmere at skabe nye virksomheder i Europa, og hvordan EU kan blive et attraktivt sted for dem.

3. Det Indre Marked:

EU bør blive bedre til at gøre brug af et af sine enorme aktiver: Det Indre Marked, for at komme ud af krisen. Ikke bare tilbyder det den erhvervsdrivende et marked på over 500 millioner forbrugere. Det giver også lønmodtagerne mulighed for at flytte over grænser – og kunne på den måde blive en væsentlig kilde til reduktion af ungdomsarbejdsløsheden.

I det hele taget ville der ligge et enormt potentiale i et Fælles Europæisk Arbejdsmarked (Single European Labour Market), baseret på EU mobilitet og åbenhed over for resten af verden. Det ville i sig selv give virksomhederne mulighed for at løse deres behov for personale mere effektivt og hjælpe med til at stabilisere makroøkonomiske udsving.

Fælles Europæisk Arbejdsmarked

Den arbejdsstyrke, vi har i dag, er langt fra at udgøre et Fælles Europæisk Arbejdsmarked. Mobiliteten er stadig meget begrænset og markant lavere end i USA. Det fremgår af det seneste Eurobarometer om »Geografisk og Arbejdsmarkedsmobilitet« (2010), at 84 procent af europæerne ikke har nogen erfaring med at bo eller arbejde i andre lande. Øget mobilitet er et nødvendigt skridt for at få udlignet geografiske, makroøkonomiske ubalancer og bringe beskæftigelse til den gruppe i samfundet, der har mest brug for det.

(Claire Dhéret er analytiker i European Policy Centre, Bruxelles, og koordinator for projektet »Færdiggørelse af et Fælles Europæisk Arbejdsmarked«. Artiklen er oversat af Ki Saenger)