ARTIKLER


Fem europæiske banker dropper at tjene penge på sult

En række europæiske banker har besluttet at tilbagetrække investeringer i fødevareobligationer. En principiel sejr, lyder det fra organisationer, der i årevis har kæmpet imod fødevarespekulation.
Af Ida Zidore
16. august 2012

»Handel med fødevarer er nødvendige for at holde markedet og økonomien stabil, men vi forstår også kritikernes argumenter, og vil derfor være mere forsigtige i fremtiden i forhold til vores sortiment«.

Sådan lyder det fra bestyrelsesmedlem i den tyske Volksbanken, Martin Fuchsbauer, der i en nyere udgave af Financial Times bekræfter, at banken vil droppe investeringer i såkaldte strukturerede obligationer baseret på fødevarepriser. Det, som en række udviklingsorganisationer kalder fødevarespekulation. Eller at »tjene på penge på sult«.

I alt fem europæiske banker har i den seneste tid besluttet at tilbagetrække investeringerne i fødevareobligationer. Det drejer sig foruden Volksbanken om Deutsche Bank, Commerzbank, DekaBank og Landesbank Baden-Württemberg.

FAKTA: Fødevarespekulanter er ikke interesseret i landbrugsvarer, som man måske kunne tro, men alene i at tjene penge på såkaldte derivater, det vil sige ”afledte værdipapirer”. Eksempelvis kan en spekulant købe de ”forsikringspapirer”, der sikrer landmanden en fast pris på en fremtidig handel – ud fra et håb om, at priserne på fødevarer stiger så meget, at landmandens varer i virkeligheden bliver mere værd.  Hvis tilpas mange spekulerer i prisstigninger, vil prisen stiger, og det skaber risiko for ekstreme prisudsving – også i udviklingslande.

 

En principiel sejr
Nyheden glæder NGO-netværket Concord Danmark, der sammen med blandt andre DEO, CARE og Danwatch har kæmpet for at få fødevarespekulation på dagsordenen.

»Det er da en kæmpe principiel sejr. Vi går jo fra en total benægtelse til en anerkendelse af et problem«, siger Concord Danmarks policymedarbejder Laust Gregersen til notat.dk.

Også Christine Haigh fra World Development Movement, der har været åbenlys kritiker, kalder det ifølge Financial Times for »gode nyheder«.

Et spørgsmål om omdømme
Men hvad har fået bankerne til pludselig at vende på en tallerken? Ifølge Financial Times handler det udelukkende om omdømme.

»For bankerne er det her ikke tilståelse af, at spekulation får priserne på fødevarer til at stige, men snarere et forsøg på at beskytte deres omdømme efter skarp kritik«, skriver avisen.

Også Nordea valgte for knap et halvt år siden at sige stop. Det skete efter at vagthunden DanWatch foretog en undersøgelse af danske bankers involvering i fødevarespekulation.

De fem bankers udmelding kommer godt en måned inden EU-Parlamentets økonomiudvalg skal stemme om ny lovgivning, der har til formål at begrænse spekulation i fødevarer.

DEO arrangerede i samarbejde med Concord Danmark og CARE sidste år en stor konference om fødevarespekulation. I den forbindelse udgav NOTAT temanummeret Kan EU begrænse spekulation i fødevarer?