Fiskeri-reform efter dansk forbillede

EU's reform af den fælles fiskeripolitik skal forhandles under det danske formandskab og har den danske kvoteordning som ideal. Det bekymrer eksperter og miljøorganisationer.
Af Rasmus Nørlem Sørensen
13. april 2012

EU's fælles fiskeripolitik skal reformeres, og Kommissionen har spillet ud med en ambitiøs plan, med det erklærede formål at komme overfiskeri og udsmid af fangst til livs. Et af de vigtige elementer i reformen er den Maritime Fiskeri Fond, der skal støtte kystnært fiskeri, der alt andet lige er mere bæredygtigt og giver flere arbejdspladser end storfiskeriet til havs.

Fiskeri-reformen har som sit grund-element en etablering af en kvoteordning med såkaldte Transferable Fishing Concessions (Overførbare fisketilladelser – TFC), der bygger på samme principper som det danske kvotesystem. VK-regeringen arbejdede aktivt for at promovere denne model i EU, og det er i høj grad lykkedes. Men eksperter i fiskeripolitik er bekymrede for, om det er den rigtige måde at regulere fiskeriet på.

Kvoter til salg

Carsten Pedersen fra Fiskerifagligt Netværk har fulgt udviklingen på fiskeriområdet i mange år.

»I Danmark indførte man det her system i 2003, og det man kan se i dag er, at man godt nok har reduceret fiskekapaciteten. Men hvis man ser på et hav af andre faktorer, så er fiskeriet ikke blevet mere bæredygtigt. Vi har fået en koncentration af fiskekvoter hos nogle få store aktører, og det giver os et brændstofintensivt fiskeri med store både. Det fører til tab af arbejdspladser i fiskeriet. I dag er der halvt så mange danske fiskerbåde som i 2003. Det er markant,« forklarer han.

Den nye Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Mette Gjerskov, kan godt se problemet, men vil alligevel fortsætte den tidligere regerings arbejde for at indføre et lignende kvotesystem i hele EU.

»Omsættelige kvoter kan føre til, at rettigheder koncentreres blandt få fiskere. Omvendt har indførelsen medført en modernisering af de danske fartøjer med blandt andet miljøforbedrende tiltag på de enkelte fartøjer,« siger hun til NOTAT.

Hvem ejer fiskene?

I forhandlingerne kan vi se frem til en række slagsmål, bl.a. mellem Spanien, der ønsker muligheder for, at deres fiskere kan opkøbe flere kvoter og Frankrig, der er nervøse for netop dette perspektiv. Men Carsten Pedersen peger på, at den grundlæggende debat indtil nu har været fraværende:

»Der er ikke mange, der stiller spørgsmålstegn ved det grundlæggende, man laver om på. Tidligere var fiskene befolkningernes gode, som regeringer gav fiskerne tilladelse til at bruge. Med kvoterne giver man fiskene til fiskerne, og det har affødt en del handel og spekulation i kvoterne – og priserne på kvoterne er røget markant i vejret.«

De stigende kvotepriser kan blive et problem, hvis ikke EU følger op med en regulering af spekulation og uhensigtsmæssige investeringer. Dyre kvoter fører nemlig til større låntagning i erhvervet – og mange individuelle fiskere og kooperativer er allerede insolvente.

Skal EU bestemme?

»Kommissionens forslag giver mulighed for, at medlemsstater kan handle eller leje kvoter på tværs af landegrænser, men jeg tror ikke, at der vil opstå et egentligt marked,« vurderer Mette Gjerskov.

Den danske minister vil ikke presse på for at tvinge EU's medlemslande ind i den nye kvoteordning:

»Mit udgangspunkt er, at de enkelte lande skal have råderum til selv at bestemme. Lande, der allerede har en velfungerende fiskeri-forvaltning, bør ikke forpligtes til at ændre deres system,« afslutter Mette Gjerskov.