NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Mandag den 4. juni rundsendte det danske formandskab et nyt og ændret forslag om åbenhedsregler til forhandlingsparter fra de øvrige medlemslande.
Fire dage senere blev forslaget skudt ned i en rådsarbejdsgruppe i Bruxelles. Ændringsforslagene om øget åbenhed var alt for beskedne for nogle lande, mens andre mente, de gik for langt.
»Nu må vi analysere situationen. Der er flere muligheder, men vi vil ikke fremlægge det nu afviste forslag på et højere niveau,« siger Jakob Alvi, talsmand på den danske EU-repræsentation.
En heldig fiasko
Et muligt scenarie er, at formandskabet bevidst vil lade forhandlingerne falde til gulvet. Det kan ske ved at fremsende et tidligere udspil, som et flertal af medlemslandene står bag, men som formandskabet regner med - og uudtalt håber på - bliver stemt ned af Parlamentet.
Et andet scenarie er, at man foreslår mindre forandringer, som vil tilpasse de gældende regler til Lissabon-traktaten, men som ikke indebærer nogle afgørende forandringer.
Hvad end Europaminister Nicolai Wammen, eller nok snarere hans embedsmænd, måtte vælge at gøre, begynder det at stå klart: Det er mislykkedes for Danmark at få skabt enighed i Ministerrådet, og mellem Rådet og Parlamentet, om nye regler for aktindsigt og åbenhed. Og det er heldigt, mener flere.
Danmark udenfor holdet
Justitsministrene i Sverige og Finland er gået i åben polemik med det danske formandskab og kritiseret danskerne for overhovedet at fremsætte forslag, som indskrænker den eksisterende åbenhed.
Det danske og det svenske journalistforbund - og senest også den europæiske journalistføderation - kritiserer formandskabets arbejde af samme grund.
»Hvis de gældende regler skal laves om, så skal de forandres til det bedre - ikke på denne her måde«, er den fælles bundlinje i kritikken.
En paradoks er, at det kritiske synspunkt, som i varierende grad får støtte fra Holland, Estland og Slovenien, plejer at have dansk opbakning.
Danmark hører "normalt" til på åbenhedsholdet i EU - bare ikke når danske ministre sidder i formandsstolen.
Derfor er det ikke så underligt, at man kan høre embedsmænd sige - udenfor citat - at man slet ikke beklager, hvis de fremsendte forslag bliver skudt ned at Parlamentet.
Tossede NGO'er
Til gengæld er der slet ingen tvivl om, hvad Kommissionen mener. Til nyhedsportalen Euoberver.com har kommissions talsmanden Antony Gravili sagt, at det kun er de store virksomheders jurister, og tossede frivilligorganisationer ("nutty NGOs") som står bag kravene på åbenhed.
»Debatten er infantil. Der er nogle, som trænger til at blive voksne« sagde Gravili i en opsigtsvækkende udiplomatisk udtalelse.
Steve Peers, juraprofessor i Essex og tilknyttet dokumentationscentret Statewatch, reagerede vredt:
»Det er en skam, at på et tidspunkt med legitimitetskrise i EU, så benytter Kommissionen ikke lejligheden til at støtte en udvikling i retning af væsentlig større åbenhed, men vælger i stedet at håne og fornærme de mennesker og grupper, som arbejder for en sådan udvikling. Hvem er det i virkeligheden, der skal "blive voksen"?« skrev han.
Ingen DK-kommentar
Og hvad mener så det danske formandskab om Kommissionens udlægning af kritikken fra tossede og infantile NGO'er?
Svar: Ikke noget.
»Udtalelserne er fra Kommissionen under pressebriefing. Det må stå for deres egen regning, det er ikke noget vi kommenterer,« siger talsmanden Jakob Alvi ved den danske EU-repræsentation i Bruxelles.
Læs også artiklen på wobbing.eu:
New proposal rejected as the rime runs out for the danes
Læs også kommissionens udtalelser i til euobserver:
Brussels hits out at 'nutty NGOs' and corporate sharks
Og læs også Steve Peer's tilbagevisning af Kommissionens kritik:
Access to documents - 'nutty' NGOs and 'infantile' arguments: the right of reply