NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Mens grækerne oplever de vanskeligste økonomiske tider siden 2. Verdenskrig,
er de politikere, som bragte dem i den situation, i gang med at tilegne sig
endnu flere millioner kroner for, hvad de selv mener, er deres tjeneste i nationens interesser.
I en tid hvor det vrimler med tiggere og hjemløse i gaderne, folk sulter i massearbejdsløshed, og skolebørn besvimer i klassen af underernæring, kræver 117 nuværende og tidligere politikere fra de to store partier, socialister og konservative - som på skift har regeret i de sidste årtier - hen ved to millioner kroner hver (ca. 250.000 euro) for deres indsats som parlamentsmedlemmer i de forløbne år.
Til trods for, at landet er underlagt et internationalt overvåget spareprogram for at undgå bankerot, er de 117 gået til retten for hver især at indkassere det ekstra vederlag, som svarer til mere end en gennemsnitsgræker tjener et helt liv.
Det gør de efter selv at have vedtaget en lov, hvorefter parlamentsmedlemmer skal have samme løn som dommere. Deres krav om efterbetaling gælder den tid, der er gået, siden loven trådte i kraft.
Gruppen på 117 rummer 57 nuværende og tidligere parlamentsmedlemmer fra socialisterne og 60 fra de konservative. Adskillige af dem er kendte og har været ministre. Flere har i forvejen sager verserende ved retten og anklager for økonomiske skandaler, som f.eks. den tidligere forsvarsminister Akis Tsochatsopoulos.
Én, Tasos Mandelis, er også dømt for at have modtaget ulovlig støtte fra det tyske Siemens til sin valgkamp.
I forvejen er græske parlamentsmedlemmer vellønnede med ca. 70.000 skattefri kroner om måneden - plus andre økonomiske privilegier i en grad, så det vækker forargelse.
Småpensioner skæres
De 117 politikeres søgsmål for at få endnu flere penge er medvirkende til, at offentligheden stærkt vender sig mod det politiske system, da det netop er de to store partier, socialister og konservative, der står med ansvaret for, at Grækenland i mindst ti år endnu skal leve med svære økonomiske stramninger - der indebærer, at f.eks. småpensioner på 500 kr. om måneden skæres ned til næsten det halve.
Det fremgår af meningsmålingerne, at de to store partier, der tidligere tilsammen fik over 80 pct. af stemmerne, nu sammenlagt har mindre end 35 pct. Til gengæld er der stor fremgang for de venstreorienterede partier med kommunisterne i spidsen.
De mindre partier på venstrefløjen får tilsammen hen ved 40 pct., men er så stærkt uenige, at de næppe vil kunne samarbejde.
De to store partier, sammen med et mindre højreekstremt nationalistisk parti, der har rødder i det tidligere diktatur, støtter en overgangsregering, ledet af fhv. vicepræsident for Den Europæiske Centralbank, Lukas Papadimos. Den skal sørge for at få vedtaget en ny låneaftale med IMF (Den Internationale Valutafond), EU og Den Europæiske Centralbank i et sidste forsøg på at redde Grækenland fra bankerot. Derefter skal regeringen efter planen føre landet til nyvalg.