Helle får ikke hovedrollen

Embedsmænd, politikere og organisationer forbereder sig på et »rugbrødsformandskab«, hvor Danmark får svært ved at sætte den store dagsorden.
Af Thomas Jensen
13. april 2012

»Danmark kommer ikke til at spille den store rolle på de helt store linjer, men et smidigt formandskab vil i sig selv også være en succes,« siger Poul Skytte Christoffersen, der var chefforhandler under det danske EU-formandskab i 2002, til NOTAT.

Ud fra sine erfaringer fra dengang, hvor det lykkedes at forhandle EU's store østudvidelse på plads, og på baggrund af sit mangeårige virke som topembedsmand i EU, har Skytte Christoffersen et godt råd til det danske EU-formandskab:

»Det er vigtigt ikke at pleje sine egne interesser uden at kunne binde det op på noget. Det er en illusion at tro, at vi kan markere os på helt nye områder. Vil Danmark have fokus på grøn vækst, så er det vigtigt at have en krog at hænge det op på.«

10 procent til den danske dagsorden

Kim Jørgensen, der er chef i Center for Europa i Udenrigsministeriet, ser heller ikke Danmark dominere den europæiske dagsorden i det næste halve år:

»80 procent af et formandskabs dagsorden er typisk givet på forhånd og består af sager, der allerede er på EU's dagsorden et eller andet sted. Cirka 10 procent går på at håndtere akutte problemer og kriser, mens formandskabet selv kan præge cirka 10 procent af dagsordenen, det kunne for eksempel være inden for grøn vækst, vækst og beskæftigelse.«

En vurdering, som også John Nordbo, miljøfaglig chef i WWF Danmark, i store træk er enig i, selvom han dog frygter, at krisen kan stjæle endnu mere af dagsordenen.

Ingen gylden aftale

Poul Skytte Christoffersen fastslår desuden, at der ikke bliver nogen stor gylden aftale under dette danske formandskab, selvom de vigtige forhandlinger om EU's flerårige budget, herunder for landbrugsområdet, skal landes snart for at budgettet kan træde i kraft fra 2014 (læs mere, side??7):

»Alene de to valg i Frankrig (til præsident og nationalforsamling i hhv. april/maj og juni, red.) gør det umuligt med en aftale på landbrugsområdet. Det er ikke realistisk at tro, der kommer nogle aftaler på plads, men Danmark kan være med til at få tingene op på EU-rådsplan, og så kan tingene afsluttes under det cypriotiske formandskab.«

Kim Jørgensen er helt enig i, at de to franske valg, og dermed de mange franske landmænd, der skal afgive deres stemme til foråret, sætter nogle væsentlige begrænsninger for landbrugs- og budgetforhandlingerne:

»Franskmændene har skåret det ud i pap, at der ikke kan røres ved landbrugsområdet før et valg,« siger han, og tilføjer en anden årsag til, at budgetforhandlingerne ikke bevæger sig op på det højeste niveau foreløbigt:

»På grund af den økonomiske og finansielle krise er van Rompuys stabs fokus primært på finans- og Eurokrisen.«

... men masser af arbejde

Selvom der altså ikke bliver nogle gyldne aftaler, arbejder embedsmændene alligevel på højtryk i tiden op til formandskabet. Den nye regering har tilført 10 mio. kr. ekstra, så der bliver brugt i alt 260 mio. kr. på formandskabet. Dermed bliver der endnu mere arbejde og flere møder, end den gamle regering havde planlagt.

»Det bliver et anderledes formandskab end sidst. På grund af Lissabon-traktaten kommer statsministeren og udenrigsministeren ikke til at blive involveret i formandskabet i samme grad som Anders Fogh Rasmussen, ligesom der heller ikke denne gang er én stor sag som udvidelsen i 2002,« siger Kim Jørgensen.

Regeringens fokusområder

Regeringens dagsorden for formandskabet, der er stramt koordineret med både EU-Kommissionen og de to andre lande i trio-formandskabet, Polen og Cypern, består af fem punkter, nemlig:

1. EU-budgettet fra 2014-2020,

2. Stærk og ansvarlig økonomi,

3. Vækst i Europa, herunder grøn vækst,

4. Retlige og indre anliggender,

5. Et styrket EU på den globale scene.

Og indenfor den ramme er Socialdemokraternes Europaordfører Jens Joel optimistisk omkring mulighederne for at præge dagsordenen, måske også mere optimistisk end embedsmændene i Udenrigsministeriet:

»Vi har fået en bundet opgave, der handler om at få løst den økonomiske krise og sikre stabilitet på de finansielle markeder. Men på to andre centrale områder kan vi sætte vigtige fingeraftryk. Det første er EU's flerårige budget, hvor vi skal sikre flere midler til forskning, bedre miljøbeskyttelse og nye arbejdspladser,« siger Jens Joel, og fortsætter:

»Der ligger desuden en række konkrete forslag på bordet, som kan skabe flere job blandt andet ved at sikre billigere og bedre beskyttelse af danske opfindelser. Her kan et professionelt formandskab skabe konkrete resultater, og det er præcis det, Europa har mest brug for netop nu.«

Satser på den grønne omstilling

Og det lyder på Jens Joel, som om regeringen har fundet en krog at hænge den grønne vækst op på, præcis som Poul Skytte Christoffersen anbefaler:

»Den grønne omstilling er afgørende, både for at skabe nye arbejdspladser i Europa og beskytte klimaet. Vi vil sætte en offensiv dagsorden for bæredygtig vækst, der kan fremme Europas omstilling til en grøn økonomi og fastholde vores forspring inden for en række grønne sektorer. I krisen er vi nødt til at investere for at skabe job. I EU præcis som i Danmark,« forklarer Jens Joel.

John Nordbo er enig:

»Der er helt klart kroge i forhold til grøn vækst, herunder det flerårige budget, reformen af EU's fælles landbrugspolitik og EU's klima- og energi-køreplan. De skal forfølges. Det er ikke givet, at krisen betyder mindre lydhørhed overfor at bruge EU's midler og redskaber mere fornuftigt, end man gør i dag. For nogle vil det faktisk være logisk,« mener John Nordbo.

Digitale Danmark og Det Indre Marked

Selv med udsigten til et »rugbrødsformandskab«, så tøver formanden for Europaudvalget, Eva Kjer Hansen (V), ikke med at tale om vigtigheden af branding af Danmark og af reformer på landbrugsområdet.

»Det er vigtigt, vi står sammen i Europa-udvalget, og viser, hvad vi står for. Der har allerede været flere kommissærer og grupper fra EU-Parlamentet på besøg i Folketinget og Europaudvalget.«

Hun peger desuden på nødvendigheden af at forbedre Det Indre Marked på det digitale område. Dette bakkes op af DI, der er oppe i højeste gear for at markedsføre det danske erhvervsliv.

»Genopretningen af økonomien er det vigtigste, men mange af de andre lande i EU er slet ikke begyndt på digitaliseringen mellem virksomheder, borgere og det offentlige,« fortæller Sinne B. Conan, europapolitisk chef i DI.

»Der er store gevinster i at forbedre Det Indre Marked på det digitale område. I det hele taget er der utroligt mange tekniske ting forbundet med at kigge på det digitale område og Det Indre Marked, der skal tages op under formandskabet,« forklarer DI-chefen.