NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Et hemmeligt, men lækket, forslag fra det danske EU-formandskab om nye regler aktindsigt får en hård medfart af Parlamentets chefsforhandler, Michael Cashman fra det britiske Labourparti.
»Forhandlingsmandatet fra Rådet er ikke acceptabelt. Vi kan ikke vende tilbage til hemmeligholdelse af dokumenter fra EU's retstjenester. Vi kan ikke have undtagelser for hele kategorier af dokumenter, eller veto mod aktindsigt fra medlemslandene. Den ny definition af dokumenter er også uacceptabel,« siger han.
Det, som Cashman reagerer på, er et forslag om nye begrænsninger af retten til aktindsigt i EU-dokumenter. Sammenlignet med de regler som gælder i dag fra 2001, indebærer det danske udspil, at retten til aktindsigt begrænses og at åbenheden mindskes.
De udsigter fik den svenske justitsminister Beatrice Ask til for et par uger siden at gå til åbent angreb på det danske formandskab.
”Mandatet (til at forhandle med Parlamentet) vil pege i den forkerte retning, og der er endda risiko for, at det vil blive endnu værre end Kommissionens forslag fra 2008," sagde Ask. (http://notat.dk/svensk-angreb-p-det-danske-formandskab-2/)
Wammen siger, at han forsøger
Europaminister Nicolai Wammen, svarer nu på den svenske kritik i en skriftlig kommentar:
”Det er en kendt sag, at der er store meningsforskelle vedrørende behovet for åbenhed i EU - både internt i Rådet og mellem Rådet og Europa-Parlamentet. Reelt dødvande i sagen siden 2008.
Der eksisterer nu en reel mulighed for at få forhandlet en opdatering af reglerne på plads, både i forhold til Lissabon-traktaten og de sidste 10 års retspraksis. Den mulighed vil vi fra dansk side forsøge at udnytte så godt som overhovedet muligt.”
Wammen skriver videre, at formandskabet arbejder hårdt for et resultat, hvor man fastholder den nuværende meget høje standard for åbenhed i EU’s institutioner, men samtidig gennemfører de nødvendige opdateringer af reglerne.
”Det ér og bliver en meget vanskelig balancegang. Et resultat vil under alle omstændigheder kræve, at alle de involverede – Kommissionen, Europa-Parlamentet og medlemmerne af Rådet – er indstillede på at spille med, så vi sammen kan finde gode, pragmatiske og velfungerende løsninger. Det er med det udgangspunkt, vi går ind i forhandlingerne med Parlamentet,” i følge ministeren.
Det hemmelige udspil
Dokumentet, som forhandlingerne handler om, er en gennemgang artikel for artikel af det danske formandskabs udspil sammenlignes med de gældende regler, med Kommissionens forslag, og med den kritik som Parlamentets flertal stillede sig bag i december sidste år.
Selv om dokumentet er markeret N/A (not accessible – ikke tilgængeligt) i Ministerrådets dokumentbase, har det fundet vej både til den Londonbaserede organisation Statewatch, til kampagneorganisationen Access-Info Europe i Madrid, og nu også til NOTAT – se nedenfor.
Motiveringen for ikke at offentliggøre forhandlingsmandatet er, at det vil vanskeliggøre beslutningsprocessen. Eller på EU-dansk:
”Videregivelse af dokumenter til offentligheden på dette stadium ville skade Rådets evne til at gennemføre ærlige og oprigtige interne drøftelser om nogle meget følsomme problemstillinger, som medlemsstaterne stadig har divergerende holdninger til, og vil derfor alvorligt påvirker mulighederne for at finde et kompromis om lovforslaget i Rådet.”
Til gengæld vil dokumentet blive offentligt – efter at beslutningen er truffet.
Derved kommer (det mislykkede) forsøg til hemmeligholdelse af udspillet i sig selv at illustrere et af det mest kritiserede dele af forslaget: Ja til åbenhed, men først når dokumenter er endeligt behandlede og offentliggørelsen ikke længere kan påvirke lovgivningen.
”Under ingen omstændigheder”
Den filosofi får Steve Peers, juraprofessor ved universitet i Essex og medarbejder i Statewatch til kraftigt at advare Parlamentet mod at gå på kompromis med det danske forslag: »Parlamentet må gøre det helt klart for Rådet, at man ikke under nogle omstændigheder kan acceptere den definition af dokumenter. Hvis Rådet står stejlt på den definition må Parlamentet umiddelbart blokkere forslaget«.
Og det er Parlamentet ikke fremmende for, fortæller chefforhandleren (”rapportøren”) Michael Cashman.
Han, er siger han til NOTAT, parat til at kikke på det misbrug af det gældende regler som kan have fundet sted af lobbyister og advokater.
»Det kan vi forhandle om. Men Parlamentet og Rådet er fælles lovgivere. Vi skal være enige. Hvis vil ikke bliver det, vil Parlamentet kunne afvise hele forslaget og så falder det til gulvet«, siger Michael Cashman og tilføjer:
»Hvis folk ikke kan se og forstå, hvad der bliver besluttet på deres vegne, så vil de ikke vise EU tillid, og det er noget, vi virkelig har behov for nu. Når alt glider let, er folk ikke så bekymrede, men når tingene bliver vanskelige så skal de nok finde ud af hvad der sker, og så starter desværre jagten på syndebukke. I en tid med politiske og økonomiske kriser er det vigtigere end nogensinde at borgerne kommer tættere på Unionen,« siger den britiske EU-parlamentariker.
Læs mere: En længere version på engelsk kan læses her http://www.wobbing.eu/news/negotiations-starts-%E2%80%9Dunaccceptable%E2%80%9D-proposal
Det lækkede forhandlingsudspil http://www.wobbing.eu/sites/default/files/eu-council-access-reg-prep-triologue-09441-12-1.pdf (gennemgangen af de enkelte artikler starter på side 6 med formandskabets udspil længst til højre.
Professor Steve Peers analyse af forslaget artikel for artikel: http://www.statewatch.org/analyses/no-177-access-to-docs.pdf