NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Socialdemokraterne bløder ikke kun i de danske prognoser. Også de hollandske socialdemokrater (PvdA) taber i stor stil støtte.
Ifølge nye meningsmålinger vil PvdA ved det kommende valg gå tilbage fra 30 til 20 mandater i landets parlament, der i alt tæller 150 mandater.
Statsminister Mark Rutte's Folkeparti for Frihed og Demokrati (VVD) står derimod til højst at tabe to mandater. VVD er dermed det eneste parti med chance for at overtrumfe Emile Roemers Socialistiske Parti, der står til at gå frem til hele 29 mandater fra bare 15 ved sidste valg.
Forårspagten
Mark Rutte udskrev i sidste måned valg efter langtrukne drøftelser mellem regeringen - der består af det liberale VVD og Kristendemokraterne CDA - og støttepartiet PVV anført af den populære Geert Wilders.
Emnet for drøftelserne var spareplaner. Holland skal ifølge EU-krav om maks. 3 procent underskud på statsfinanserne spare for ca. 12 milliarder euro (næsten 90 milliarder danske kroner).
Men forhandlingerne brød sammen, da Hr. Wilders i sidste ende ikke ville bakke op om nedskæringerne.
For at råde bod på det akutte budgetproblem, indgik den afgående regering herefter en 'Forårspagt' (Lenteakkoord) med tre andre partier - 'De grønne' (Groen Links), KristenUnion (CU) og det social-liberale D'66.
De 12 milliarder blev fundet ved reformer af dagpengesystemet og folkepensionen. Derudover skal momsen sættes op, rentefradraget for husejere beskæres og kørselsfradraget afskaffes.
En venstreorienteret fest?
De nye opinionstal tyder på, at vælgerne straffer Socialdemokraterne for ikke at indgå i Forårspagten. Partiet har udtalt, at Pagten vil skabe flere arbejdsløse end de nuværende 490.000 eller 6,2 procent af de erhvervsaktive og forlænge den økonomiske recession.
Også Geert Wilders har taget afstand fra Pagten, som han mener, vil gå ud over den almindelige, hårdtarbejdende hollænder, der står op kl. 7. om morgenen for at gå på arbejde. Wilders kalder Pagten for "en venstreorienteret fest".
Kun Socialistisk Parti ser ud til at drage fordel af sin kritik af Pagten. Gruppeformanden Emile Roemers har kritiseret aftalen for at skabe usikkerhed i befolkningen og beskyldt partierne bag Pagten for at ville tække Bruxelles. Hans parti står nu til at vinde valget d. 12. september med 29 mandater.
Wilders får mindre at sige
De social-økonomiske problemer er det helt store emne for næsten alle hollandske partier ved det kommende parlamentsvalg.
Kun Wilders' Frihedsparti trækker anti-EU-kortet og ønsker mere selvbestemmelse indenfor den Europæiske Union.
Wilders tabte den 1. juni en retssag mod den hollandske stat, da han ville tvinge regeringen til ikke at gå med i den Europæiske Stabilitetspagt før efter parlamentsvalget.
Det juridiske nederlag ser ud til at være symptomatisk for Wilders' politiske fremtid. De nye valgprognoser forudser en tilbagegang fra de nuværende 24 til 19 eller 18 mandater.
En opinionsundersøgelse bestilt af avisen NRC Handelsblad viser, at halvdelen af de hollandske lokale, regionale og europæiske politikere mener, Wilders' parti bliver irrelevant efter valget.
De adspurgte politikere har heller ikke meget til overs for Socialistisk Partis Emile Roemers chancer for at blive Hollands næste statsminister.
Kun 7 procent tror på socialistens muligheder, mens 20 procent mener partiet på den yderste venstrefløj vil komme med i den næste regering.
Det politiske midte taber
To andre midterpartier står ligesom socialdemokraterne til at lide stort tab ved det kommende valg. Kristendemokraterne (CDA) og de Grønne (Groen Links) vil ifølge meningsmålingerne tabe henholdsvis 3 og 4 mandater.
Kristendemokraterne vil ende på 18 og de Grønne på 6 mandater, mens det social-liberale D'66 som det eneste midterparti går frem og øger sine mandater med 7.
Sammenlagt vil den politiske midte miste 10 mandater. De ender hos Socialistisk Parti, som slås om vælgere med socialdemokraterne.
Historien spøger
Regeringsdannelser i Holland kan efter historien at dømme trække meget langt ud. Den sidste - i 2010 - tog 125 dage.
Det liberale VVD og det kristendemokratiske CDA valgte dengang at danne en mindretalsregering, som fik parlamentarisk flertal ved hjælp af Geert Wilders' mandater.
Som prognoserne viser nu, skal der mindst fire partier til at samle et flertal. Derfor bliver det næppe lettere at danne en regering denne gang.
Skrækeksemplet spøger fra Hollands sydlige nabostat Belgien, hvor den sidste regeringsdannelse tog over et år. Et spøgelse som hverken hollænderne eller resten af Europa har lyst til at møde.