NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Den franske præsident Francois Hollande har, efter en veloverstået første runde af det franske parlamentsvalg, i slutningen af sidste uge sendt et notat til Berlin med sit bud på den vækstpakke, han mener, skal supplere EU's finanspagt.
Hvis det står til den nye franske præsident, skal EU bruge 900 milliarder kroner på at finansiere vækst i stedet for de besparelser, Tyskland i første omgang har initieret.
Penge fra tre steder
De 900 milliarder kroner, Hollande vil afsætte til at bekæmpe EU's gældskrise, skal komme fra tre steder. Det står i Hollandes notat, som i weekenden blev lækket til den franske ugeavis Journal du Dimanche.
De første 410 milliarder vil den franske præsident finde blandt såkaldte "sovende penge" i EU's strukturfonde.
De næste 450 milliarder skal finansieres af Den Europæiske Investeringsbank (EIB), og slutteligt finder Hollande 35 milliarder gennem projektobligationer.
Projektobligationer er en måde, hvorpå private virksomheder kan sikre kapital til nye investeringer.
Puljen med de 900 milliarder kroner skal bruges til vækstinitiativer. Hvis det står til Hollande, skal EU investere i mere vedvarende energi, digital- og nanoteknologi, skriver Journal du Dimanche.
Tysk ærgrelse
Fra tysk side har Angela Merkels konservative parti længe kæmpet for flere og større besparelser blandt EU's medlemslande.
Den franske, socialistiske sejr ærgrer den tyske kansler, som nu får sværere ved at gennemføre sine spareplaner, skriver Süddeutche Zeitung.
Angela Merkel sendte sit bud på de videre forhandlinger til Hollande for ti dage siden, men det har ikke fået samme opmærksomhed som det nye franske oplæg.
Forhandlingerne nærmer sig
De to forslag vil danne grundlag for EU-topmødet den 28.-29. juni, hvor landene skal nå til enighed om EU's fremtidige finanspolitiske linje.
Det kan omfatte vedtagelse af en vækstpagt, fulgt af relativt kortsigtede planer om en form for gældsfond og bankunion, skriver Politiken.
Den største uoverensstemmelse mellem Merkel og Hollande er, i følge den tyske netavis Focus, spørgsmålet om euroobligationer.
Mens Merkel mener, de er vejen frem, er Hollande af den overbevisning, at de blot skal være en del af ti-årsplanerne.
Focus peger desuden på spørgsmålene om Den Europæiske Centralbank, Den Europæiske Investeringsbank, politisk integration og rentereformer som værende grund til de primære stridigheder mellem den franske og den tyske model for finanspagten.
Læs også artiklen i franske Le JDD: Hollande veut 120 milliards pour relancer l’Europe
Læs også artiklen i tyske Focus: Deutsch-französische Streitpunkte in der Euro-Kreise
Læs også artiklen i Süddeutsche Zeitung: Freie Hand für Hollande