NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
DANMARK og Sverige er blandt de lande, der er slemt nervøse for, hvad der kan ske i Europa inden for de næste par måneder.
På den ene side rumsterer det konservative regeringsparti i Storbritannien højlydt med planer om at trække sig halvt ud af EU. Dermed risikerer lande som Danmark og Sverige at stå ret så alene på kontinentet - uden støtte fra det Storbritannien, der har udgjort tyngden i gruppen af "ligesindede lande" i EU med stærke parlamentariske og markedsliberale traditioner.
På den anden side arbejder euro-landene, med Tyskland i spidsen, med mere og mere konkrete planer om en slags fælles økonomisk regering med vidtgående styring fra Bruxelles - langt mere vidtgående end det, vi hidtil har set med Finanspagt, løbende overvågning af medlemslandenes økonomi ("det europæiske semester") osv.
Derfor har den socialdemokratiske danske statsminister og hendes konservative svenske kollega Fredrik Reinfeldt sat sig for at skrive et fælles oplæg til det topmøde, der finder sted i Bruxelles i dag og i morgen om et europæisk banktilsyn placeret under Den Europæiske Centralbank (ECB).
Det grundlæggende budskab er: Vi vil gerne være med. Altså: Vi lader Storbritannien lægge fra kaj, men vi følger dem ikke.
Det, brevet fokuserer på, er et par ting, vi gerne vil opnå i form af "højere krav" til kapitaldækning i bankerne, end det, man kan frygte bliver tilfældet i euro-landene.
Men de to statsministre signalerer overhovedet ikke til deres befolkninger, at vi står ved en skillevej.
"Fleksibel integration"
I en tale i aftes på Europakollegiet i den belgiske by Brügge, hvor hun i sin tid er uddannet, talte Helle Thorning-Schmidt varmt for et Europa med "fleksibel integration". Det betyder stort set et Europa, der er et kludetæppe af forskellige samarbejder, hvor grupper af lande kan gøre, hvad de lyster. "Forstærket samarbejde" hedder det på EU-sprog. Euro'en er et eksempel, Schengen startede som forstærket samarbejde, og Helle Thorning-Schmidt har ret i, at der er masser af den slags allerede.
Hvad er så pointen? Statsministeren holdt en tale og sagde meget lidt. Men er det ikke på tide, at en socialdemokratisk statsminister markerer, hvad de langsigtede politiske mål i Europa skal være?
Faktisk kommer aldrig en bedre lejlighed end nu. Det er efterhånden blevet indlysende, at eurokrisen hænger sammen med en elitær politisk proces. Og tilmed står vi i en situation, hvor Tyskland lægger op til en nyvurdering af demokratiet i EU, fordi deres forfatningsdomstol kræver mere vægt på folkestyret som modvægt til en yderligere magtkoncentration i Bruxelles.
Tilsvarende: Krisen betyder, at millioner af mennesker i Europa i dag mister deres job og taber velfærdsydelser, de har kæmpet for gennem menneskealdre. Var det så ikke på tide, at en socialdemokratisk statsminister fik lagt op til en debat om, hvad solidaritet og social sikring skal kunne betyde i dag?
Der er kun fem socialdemokratiske regeringsledere i Europa i dag. Så meget desto mere har de hver især et ansvar for at vise en social og demokratisk vej ud af krisen.
Statsministrenes brev er trykt i Politiken i dag, 2. del side 9.
Læs også Helle Thorning-Schmidts tale i Brügge