NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Europa-Parlamentet behandler lige nu et direktivforslag, der skal sikre større gennemsigtighed i regnskaberne hos børsnoterede selskaber, der opererer i korruptionsplagede lande. "Vi kan ikke se formålet", lyder det fra Dansk Industri.
»Vi kan godt forstå, man vil bekæmpe korruption. Men vi har svært ved at forstå, at dette skulle være den bedste måde at gøre det på«, siger chefkonsulent i DI Kristian Koktvedgaard til NOTAT.
"Land-for-land rapportering" går ud på, at børsnoterede virksomheder skal oplyse, hvad de betaler i skat til regeringer i alverdens lande for råstofudvinding og træfældning. Forslaget er en pendant til den amerikanske Dodd Frank-lov.
Det erklærede formål er korruptionsbekæmpelse. Tanken er, at korruption ofte foregår i regeringers regi og derfor vil kunne modarbejdes med mere transparens.
Transparens er ikke korruptionsbekæmpelse
Men erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen mener ikke, at "publish what you pay"-("fortæl, hvad du betaler") modellen i tilstrækkelig grad forfølger formålet om korruptionsbekæmpelse.
»Hvis det, vi vil, er at bekæmpe korruption, mener vi det er mere fornuftigt, at udvindingsvirksomhederne hver især rapporterer til det enkelte EU-medlemsland. Altså at virksomheder ikke behøver oplyse konkurrencefølsomme oplysninger i deres individuelle regnskaber«, siger Kristian Koktvedgaard og uddyber:
»Medlemslandene bør herefter være forpligtet til at benytte oplysningerne til at bekæmpe korruption. På den måde stiller man også medlemslandene til ansvar og sikrer en god balance - lige nu er det alt for ensidigt virksomhedernes ansvar«.
Hvad så med civilsamfundet?
DI's kritik vinder ikke lutter genklang hos Lars Koch, politikmedarbejder i udviklingsorganisationen IBIS.
»Vi ved, at mange store multinationale selskaber snyder systematisk i skat i udviklingslandene. Derfor er det centralt for korruptionsbekæmpelsen, at parlament og civilsamfundene i de pågældende lande kan stille netop de selskaber til ansvar. Det kan de kun gøre, hvis de kender tallene, og dem får de jo ikke, hvis virksomhederne er forpligtet til at oplyse dem alene til EU-medlemslandene«, siger han.
Lars Koch understreger desuden, at EU's nuværende forslag nok er et godt skridt på vejen mod korruptionsbekæmpelse, men at det ikke modarbejder illegal kapitalflugt, som også er en negativ konsekvens af udvindingsvirksomhedernes ageren i den tredje verden.
Kommissionens forslag behandles i øjeblikket i en rådsarbejdsgruppe og i Europa-Parlamentets juridiske udvalg. Senere på foråret skal det til forhandling mellem de 27 medlemslande i Ministerrådet og Europa-Parlamentet. En beslutning forventes at blive truffet inden årets udgang.