NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Slutforhandlingerne om nye åbenhedsregler i EU under dansk ledelse handler om konkrete regler og undtagelser, men også om grundlæggende betingelser for EU-samarbejdet.
På den ene side står borgernes ret til at vide, forstå og påvirke beslutningerne.
På den anden side står systemets krav på at arbejde uforstyrret for at kunne levere resultater.
Midt imellem står nu den danske regering, klemt fra begge sider og kritiseret for at sætte sætte traditionelle danske mærkesager til side.
Det benægter Europaminister Nicolai Wammen dog i et interview i fagbladet Journalisten.
Den økonomiske og politiske krise kunne tænkes at styrke argumenterne for indsyn og åbenhed.
Sådan er det bare ikke gået.
Blandt medlemslandenes regeringer, og ikke mindst i Kommissionen, er forståelsen for kravene på indsyn i dag langt dårligere end den var, da de gældende regler blev besluttet i 2001.
Men hvad drejer konflikten og forhandlingerne sig om?
På nyhedssiden wobbing.eu om europæisk aktindsigt og journalistik er der lavet en gennemgang af, hvad der gælder i dag, hvad det danske formandskab har foreslået, hvorfor, og noget om de mulige konsekvenser.
Læs artiklen her