Økonom: Lad de svage lande træde ud af euroen

Selvom EU er rykket i retning af en mere aktiv finanspolitik efter det franske præsidentvalg, er det tvivlsomt, om det er nok til at fastholde de sydeuropæiske lande i en fælles valuta, siger Jesper Jespersen.
Af Anders Abrecht
27. juli 2012

Jesper Jespersen, professor i samfundsøkonomi på RUC og Ph.D i international økonomi fra Det Europæiske Universitet i Firenze, barsler netop nu med bogen »Euroen – hvorfor gik det galt, og hvordan kommer vi videre?« Notat har spurgt ham, hvordan det franske valg vil påvirke euroens fremtid.

»Valget af Hollande giver først og fremmest mulighed for en økonomisk nytænkning af euroen, så man ikke fastholder budgetdisciplin og lavinflation som eneste løsning på alle problemer. Hollande har et helt andet fokus end Sarkozy på arbejdsløsheden og de mange andre ubalancer, man i dag ser i Europa«.

I din nye bog peger du på to veje ud af krisen. Hollande står for den ene, og han har før valget foreslået, at man laver en vækstpagt som et tillæg til Finanspagten. Hvordan ændrer det fremtidsudsigterne for valutasamarbejdet?

»Hollande mener, at en aktiv finanspolitik er vejen ud af krisen. Men det betyder også, at han bliver nødt til at pege på føderale løsninger. Kun sådan kan han bygge bro mellem eurolandene. Deres økonomier er for forskellige til, at systemet kan køre af sig selv.

Til gengæld må de svagere lande rette ind og gennemføre de reformer, der skal sikre valutaunionen på lang sigt. Det er Hollandes overordnede tilgang. Men jeg har min tvivl, om det vil lykkes«.

Træd ud!

»Problemet er, kan man sige, at forskellene mellem landene er så store, mens viljen til fælles initiativer er så lille. Er det måske sandsynligt, at tyskerne er villige til at betale, det der skal til?

Man må huske på, at der er tale om et beløb på niveau med det, Vesttyskland brugte på at få Østtyskland på fode efter murens fald. Det ligger kun lidt over ti år tilbage, så jeg har svært ved at se en accept af den løsning blandt tyske politikere«.

Men hvad er så den anden vej ud af krisen?

»Er der hverken penge eller politisk vilje til at redde euroen, bør man hellere tage stilling til, hvad der er et realistisk alternativ – jo før jo bedre.

En mulighed er at lade nogle af de svage lande træde ud, og det er vel i virkeligheden dér, bolden burde lande. På den måde bliver de sydeuropæiske eurolande, som lige nu har en ubehjælpelig og fastlåst konkurrencesituation, sat fri. Men det skal naturligvis ske på en ansvarlig måde.

På sæt og vis ligner den løsning det oprindelige design, hvor den fælles valuta kun skulle omfatte en håndfuld af medlemslandene«.

Sådan gør man

Hvis man nu vælger at lade et eller flere af de sydeuropæiske lande udtræde af Euroen, hvem kommer så til at betale gildet?

Man kan i høj grad diskutere, hvad gildet egentlig består i. Som situationen er nu, har grækerne ikke en chance, så længe de er en del af euroen. Det ville kræve en helt anderledes føderal overbygning. Omvendt kan Grækenland jo bare træde ud.

Det, der rent praktisk vil ske, er, at alle Grækenlands værdier bliver stemplet med en dato. Efter den dato har de en værdi, som afspejler en ny, lavere valutakurs, og så er den ikke længere. Der er altså ikke noget gilde at betale.

Til gengæld kan man forvente voldsomme forskydninger i formuerne blandt grækerne. Det kan man udligne med afgifter og kompensationer – men det er og bliver et græsk problem«.