NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
NOTAT/BERLIN. Det er muligt, at Grækenlands brug af euroen, og hele EU-samarbejdets fremtid, bliver afgjort i Centralbanken i Frankfurt, eller i Bruxelles’ korridorer. Men det er heller ikke helt uvigtigt, hvad der sker på 3. sal i baggården i Greifswalder Strasse 4, i Berlin.
Her i bydelen Prenzlauer Berg har organisationen Mehr Demokratie kontor. De godt 6.000 medlemmer har stukket en kæp i fru Merkels hjul ved at stille krav om, at den tyske forfatningsdomstol skal vurdere både EU’s Finanspagt og aftalen bag redningsfonden ESM (European Stability Mechanism).
Argumenterne mod aftalerne, samlet af den tidligere socialdemokratiske justitsminister Herta Däubler-Gmelin, er blandt andre, at Bundestag får fjernet sit budgetansvar, at EU-traktaten forbyder landene at hæfte for hinandens gæld, og at der mangler en grænse for, hvad Tyskland (og andre lande) kan komme til at betale.
Michael Efler, bestyrelsesmedlem i Mehr Demokratie, kender argumentet:
»Men nu behøver vi demokratiet mere end nogensinde. Jeg siger ikke, at vi skal diskutere i årevis, men den nuværende diskussion har også stået på i et par år – og uden at vi har set en løsning. Men der er ikke nogen, som har en perfekt plan for at løse krisen. Den som påstår det lyver,« siger han.
Sammen med tre meningsfæller har Michael Efler skrevet en omfattende EU-kritik i »Europa: Nicht ohne uns!» (Europa: Ikke uden os!) også udgivet på engelsk og fransk.
Han understreger, at bogen kun udtrykker forfatternes holdninger, ikke organisationens, hvor der er mange forskellige opfattelser af euroen og af EU-samarbejdet.
»Men også i den brede debat er der en fuldstændig sammenblanding af argumenter, og sammenstød mellem økonomer. Det viser i hvert fald, at krisen ikke har nogle matematiske løsninger. Så vi fokuserer på det retslige aspekt«.
Den model, de skitserer som alternativ, kan ses som en slags føderalisme. De forestiller sig et nyt tokammersystem i Europa med det nuværende EuropaParlament som det ene kammer, og et »statskammer« som det andet.
Statskammeret skal bestå af repræsentanter for medlemslandenes parlamenter, men ikke repræsentere regeringerne, som tilfældet er med Ministerrådet i dag.
»Hensigten er at styrke det parlamentariske demokrati på europæisk niveau og at styrke parlamenternes rolle i medlemslandene«, siger Michael Efler.
EU-landenes regeringer skal stadig mødes i Ministerrådet, men rådet skal ikke være lovgivende, kun komme med forslag og repræsentere EU udadtil, ifølge forslaget.
»Vores fokus er at fremme det direkte demokrati gennem folkeafstemninger – som et redskab til at styrke det parlamentariske demokrati, ikke som en erstatning.
Vi er ikke EU-modstandere eller EU-skeptikere. Den slags organisationer findes ikke rigtigt i Tyskland«, siger Michael Efler.
»Selv kan jeg argumentere for, at EU’s beføjelser skal rulles tilbage til medlemslandene den ene dag, den anden dag kan jeg se argumenter for fælles løsninger af krisen«.