Merkel truer Cameron

Nej-til-EU fløjen i det konservative parti i Storbritannien har haft voldsom medvind i den seneste tid, ikke mindst på den netop overståede partikongres i Birmingham.

Premierminister David Cameron har fra start været vakkelvorn netop i EU-spørgsmålet, men han er nu blevet presset til at tage større og større afstand fra alt, hvad der foregår på kontinentet.

Nej-fløjen har længe krævet en folkeafstemning om EU. Den er nu mere sandsynlig end nogensinde. Temaet ligger dog ikke fast. Regeringen forsøger at finde en vej, hvor man bliver i Det Indre Marked - som er afgørende for britiske eksport - men trækker sig ud af "Unionen" i så stort omfang som muligt.

Tilsvarende rasler David Cameron nu for anden gang med muligheden for et veto. I december sidste år handlede det om Finanspagten. Denne gang handler det om budgettet, - og ikke et hvilket som helst budget, men EU's syv årige rammebudget for perioden 2014-20.

Men nu er det blevet hans modpart på kontinentet, Angela Merkel for meget.

Ifølge Financial Times skal den tyske kansler nu være indstillet på at sætte hårdt mod hårdt.

1 procent til EU
Efter topmødet i sidste uge sagde Cameron, at han var klar til at nedlægge veto for anden gang, hvis forhandlingerne om EU's budget på det planlagte topmøde den 22.-23. november ender med et stigende EU budget.

»Hvis der ikke kommer en aftale, der er god for Storbritannien, bliver der ingen aftale. Vi kan ikke have EU-udgifter, der stiger og stiger og stiger, når vi (i national sammenhæng.red.) er nødt til at træffe så mange vanskelige beslutninger på så mange forskellige områder«, lød det fra Cameron.

Angela Merkels reaktion er enkel og brutal: Vi aflyser topmødet. Ifølge Financial Times er hendes ræsonnement, at ingen mening har at holde et topmøde om rammebudgettet 2014-20, hvis Cameron er indstillet på at nedlægge veto.

Hendes irritation hænger formentlig sammen med, at hun har arbejdet hårdt i lang tid på at få Cameron med på et kompromis, der går på, at EU skal råde over 1 procent af bruttonationalproduktet i EU - det er knap 10 procent mindre, end hvad Kommissionen har spillet ud med.

Dertil kommer, at den tyske regering finder det upassende, at Cameron slår om sig med veto-sablen netop nu, eftersom man i den forløbne uge under forhandlinger på ministerplan i Berlin har forsøgt at finde en løsning, der tilfredsstiller både briterne og tyskerne.

Danmark på gærdet
Spændingen mellem Storbritannien og kontinentet vil givetvis få virkninger i dansk politik.

Allerede i forsommeren kunne man registrere, at politiske ungdomsorganisationer på højrefløjen trak i retning af et EU, der blev "rullet tilbage" til Det Indre Marked (se NOTATs august-nummer) og dermed svarede til de holdninger, der nu markerer sig tydeligere og tydeligere i britisk politik.

Omvendt har Helle Thorning-Schmidt og hendes svenske kollega Fredrik Reinfeldt, som omtalt i en tidligere kommentar, forsøgt at markere, at man ikke vil kobles af den udvikling, der kører på fastlandet - i retning af en Bankunion med tilhørende europæisk banktilsyn.

Men samtidig har de angivet, at Sverige og Danmark ikke vil være helt med. Begge lande vil gerne have indflydelse på Bankunionen, men ikke kunne bindes til at bidrage til kriseramte lande i syd.