Nye åbenhedsregler forhandles i hemmelighed

Mere end tre års tovtrækkeri om åbenhed og aktindsigt i EU kan få en ende under det danske formandskab. Det vil i givet fald ske bag lukkede døre.
Af Staffan Dahllöf
13. april 2012

Alle EU-borgere har ret til at se næsten alle EU-dokumenter. I princippet. For der er undtagelser for tre kategorier af klassificerede (hemmeligstemplede) dokumenter, for dokumenter i sager hvor der ikke er truffet en endelig beslutning og hvor åbenhed således vil »forstyrre« beslutningsprocessen, og i en del andre tilfælde.

I grove træk fungerer de gældende regler for aktindsigt lidt som den danske Offentlighedslov; der er et hovedprincip, og så er der undtagelser og fortolkninger.

Når nu de gældende regler skal laves om, fordi de har en forældelsesfrist, og fordi EU har fået en ny grundlov – Lissabon-traktaten – så kunne man forestille sig, at princippet om åbenhed vil blive forstærket og undtagelserne færre og svagere.

Lissabon-traktaten taler nemlig udtrykkeligt om borgernes ret til at deltage i den demokratiske proces.

Men det er langt fra sikkert, at de kommende forandringer går i den retning.

Træt af at servicere

Kommissionen, som har monopol på at stille lovforslag, har siden 2008 argumenteret for at udvide og forstærke de gældende undtagelser. Det gælder blandt andet for dokumenter, hvor EU fungerer som myndighed. Kommissionen vil også genindføre tilstandene fra tiden før 2001, hvor medlemslandene hævdede vetoret mod udlevering af dokumenter, som de havde sendt til Bruxelles.

Kommissionen vil lave en ny og mere indskrænket definition af dokumenter. Kun papirer, som er formelt sendt ud af huset, eller formelt indført i et register, vil kunne udleveres.

Motiveringen fra den tidligere ansvarlige kommissær Margot Wallstrˆm var, at klare, om end mere strikse, regler samlet set ville gøre EU mere åbent og demokratisk.

Kommissionen var også kørt træt i at servicere lobbyister, akademikere, studerende og interesseorganisationer, som kun efterspurgte EU-papirer i egen interesse, lød motiveringen.

De onde, de gode og de mellemgode

Mod Kommissionen står nu et forholdsvis kritisk EU-Parlament, undtaget den store konservative partigruppe EPP, med Bendt Bendtsen som eneste danske medlem. Flertallet af Parlamentet har foreløbigt stillet sig bag ændringsforslag fra den britiske socialdemokrat Michael Cashman, der afviser de nye indskrænkede definitioner og de udvidede undtagelser.

Men i Parlamentets ændringsforslag lægges der også op til mere hemmeligholdelse. Udover de tre gældende kategorier yderst hemmeligt, hemmeligt og konfidentielt foreslår Parlamentet en fjerde kategori til tjenestebrug.

Kun ved at standardisere deres klassifikationer med de andre EU-institutioner vil de folkevalgte blive stillet på lige fod med embedsmændene i Kommissionen og diplomaterne i Ministerrådet, og dermed opnå indsigt i flere klassificerede dokumenter.

»Min hensigt er, at opbygge en fælles måde at klassificere dokumenter på. Jeg har derfor kopieret den klassifikation som allerede bruges internt i Ministerrådet,« siger forslagsstilleren Michael Cashman.

For politikere, ikke for borgere

Det indebærer, at det i princippet åbenhedsvenlige EU-Parlament vil stå bag hemmeligstempling af dokumenter alene af den grund, at de vil »kunne have negativ indvirkning på EU's eller en medlemsstats interesser.«

Det indebærer videre, at borgerne kan blive udelukket fra en endnu bredere vifte af EU-papirer end i dag, samtidigt med at deres repræsentanter får større adgang – men bare ikke får lov til at fortælle om det.

Åbenhed bag lukkede døre

Processen hen imod nye åbenhedsregler kan stadig nå at tage en anden retning, men hovedstrategien for embedsfolkene i Udenrigsministeriet under formandskabet er at forberede sig på, at Danmark leder slutforhandlingerne om de nye åbenhedsregler i foråret.

Det vil i givet fald – noget paradoksalt – ske i hemmelighed.

Forhandlingerne, som kaldes for triloger, indebærer, at repræsentanter for Kommissionen, Ministerrådet (her Danmark) og Parlamentet forhandler bag lukkede døre – også selv om formålet er nye åbenhedsregler.

Hvad udgangen på det spil måtte blive, er et åbent spørgsmål, men det bliver ikke nødvendigvis et mere åbent EU.