Reform af en fejlslagen fiskeripolitik

Der er gode tanker i EU-Kommissionens udspil til fiskerireform, mener Hanne Lyng Winter fra Greenpeace. Problemet er, at værktøjerne er for sløve eller totalt uegnede.
Af Hanne Lyng Winter
17. april 2012

Ifølge EU-Kommissionen er over 80 pct. af Europas fiskebestande overfisket, og fartøjerne er for store, for effektive, og der er alt for mange af dem i forhold til, hvad der bæredygtigt kan fiskes.

Fiskeri er også for en stor del af den europæiske flådes vedkommende en dårlig forretning. Uden den massive statsstøtte ville rigtig mange fiskere ikke have nogen overskudsforretning.

Da målet i den nuværende fiskeripolitik er at sikre en økonomisk, miljømæssig og social bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer, kan man vist godt konkludere, at den hidtidige fiskeripolitik er dumpet. En vurdering, der også deles af EU-Kommissionen.

EU's reformforslag

EU-Kommissionen fremlagde i sommers et forslag til en ny fiskeripolitik, og der er gode takter i forslaget:

– En genopbygning af bestandene inden 2015.

– Et forbud imod udsmid af fisk.

– En decentralisering af visse beslutninger, sådan at politikere ikke skal sidde i de sene nattetimer i Bruxelles og bestemme, hvilken maskestørrelse, der skal fiskes med i den vestlige ÿstersø.

Kommissionen foreslår yderligere, at fiskeriet lægges fast i flerårige forvaltnings-planer, og at der indføres et system med omsættelige fiskekvoter også kaldet IOK (individuelle omsættelige kvoter). Det sidste er et omdiskuteret og kontroversielt system, der dog har den effekt, at der bliver færre fartøjer.

Uegnet kvotesystem

Der er ingen tvivl om, at Kommissionen har fremlagt et forslag til en radikal ændring af fiskeripolitikken. Visse medlemslande og fiskeriet slår sig i tøjret. Det er for ambitiøst, og det går for hurtigt er meldingerne.

Greenpeace mener, at visionerne er gode. Problemet er, at værktøjerne enten er for sløve eller uegnede til at opnå de ønskede resultater.

Selvom det altoverskyggende problem i EU's fiskeri i dag er, at der er for mange, for store og for effektive fartøjer, foreslår Kommissionen kun Èt – meget tvivlsomt – instrument til at tackle dette: omsættelige kvoter.

Der er ingen plan B. Det er et kæmpe problem. For det første fordi omsættelige kvoter aldrig vil sikre en europæisk flåde, der fisker bæredygtigt. For det andet fordi Kommissionen får meget svært ved at finde den nødvendige opbakning til de omsættelige kvoter.

Greenpeace er imod de omsættelige kvoter og mener, at retten til at fiske skal gives til de fiskere, der fisker mest bæredygtigt og skånsomt – ikke til dem med den største pengepung.

Videnskaben tilsidesættes – igen

Kommissionen foreslår, at bestandene genopbygges, men ikke at det skal være lovbestemt, at kvoterne holdes inden for det, forskerne anbefaler.

Det er en mangel i forslaget, for medlemslandene kan simpelthen ikke finde ud af at sætte kvoterne bæredygtigt. Fra 2003 til 2011 blev kvoterne i gennemsnit sat højere end de biologiske anbefalinger i 45 pct. af tilfældene.

Kampen står i medlemslandene og i Parlamentet

Forslaget indeholder også en meget stedmoderlig behandling af naturen. Forslaget lægger ikke op til, at fiskeriet skal omfavne de forpligtigelser, som de må og bør tage på sig, som en af de allerstørste presfaktorer på den marine biodiversitet.

Medlemslandene og parlamentet kan dog stadig nå at rette op på de fejl og mangler, som forslaget indeholder. For visionerne mangler ikke. Der skal bare findes nogle bedre og nogle skarpere værktøjer for at komme i mål.

Det er medlemslandene og parlamentet, der nu står med opgaven. Det er her, man må arbejde på at få rettet op på de ting, der mangler i Kommissionens forslag:

– Kvalitative reduktionsmål for fiskeflåden.

– En fiskeripolitik, der sikrer et fremtidigt fiskeri baseret på mere skånsomme fangstmetoder.

– Kvoter, der følger de biologiske anbefalinger.

– Totalt forbud imod udsmid.

– Oprettelse af fuldt beskyttede områder af særlig værdi for biodiversitet og genoprettelse af fiskebestande.