NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Bo Lidegaard er ansvarshavende chefredaktør på Politiken og har i en årrække arbejdet som embedsmand og diplomat i Statsministeriet og Udenrigsministeriet.
NOTAT har spurgt ham til embedsmændenes rolle under et EU-formandskab.
»EU-samarbejdet foregår i praksis i høj grad blandt embedsmænd i de såkaldte arbejdsgrupper. Landene sender deres embedsmænd til møder i arbejdsgrupper på hver deres område, eksempelvis landbrug eller klima. Her gennemtygger embedsmændene argumenterne, og det er her, langt de fleste af Ministerrådets beslutninger bliver forberedt. Så kan der være små eller store problemer, embedsmændene ikke kan blive enige om, eller ikke har mandat til, og de ryger længere op i systemet – i sidste ende til det politiske niveau hos ministrene. Formandskabets rolle i den sammenhæng er væsentlig, fordi det typisk er formandslandets embedsmænd, der sidder for bordenden i arbejdsgrupperne.«
Flere eksperter forudser et »rugbrødsformandskab.« Hvad kommer det til at betyde for embedsværkets rolle?
»I alle formandskaber er der rigtig meget rugbrødsarbejde. Det, der adskiller et »rugbrødsformandskab« fra det, man så kan kalde et »kransekageformandskab« er, at der ud over det hårde arbejde også er nogle meget spektakulære sager, der skal landes. De har typisk været under forberedelse i mange år og under flere formandskaber.«
»Et klassisk eksempel er det danske formandskab i 2002, hvor man i mange år forud havde forberedt udvidelsen mod øst, både politisk og i ekspertgrupper med embedsmænd. Vedtagelsen faldt så sammen med, at Danmark havde formandskabet. Danmark havde som formandsland en vigtig rolle som dem, der skulle lande flyet sikkert – det lykkedes som bekendt. Men forarbejdet strakte sig langt tilbage. Sideløbende er der altid meget rugbrødsarbejde i et formandskab. Det er den store EU-kværn, hvor beslutningerne forberedes og kompromiserne findes, der i virkeligheden er motoren i samarbejdet.«
Kender den brede befolkning nok til embedsmændenes rolle?
»Den brede befolkning fokuserer nok mere på sagerne, når de ender på det politiske niveau. Men det er også typisk der, de mest principielle diskussioner kommer op. Det minder om almindeligt politisk arbejde i Danmark. Her foregår det meste af arbejdet med en ny lov i ministerierne, hvor embedsmænd for eksempel indkalder høringssvar og sikrer, at en ny lov er i overensstemmelse med gældende lov. Men så er der den sidste del, når den politiske behandling begynder, og hvor folk kan se en tydelig forskel og træffe et politisk valg.«.