Sikring af fremtidens fiskeri

Kommentaren er af Anna Rosbach, der er medlem af EU-Parlamentet som løsgænger. Hun er medlem af gruppen Europæiske Konservative og Reformister.
Af Anna Rosbach
17. april 2012

Det europæiske fiskeri står ved en skillevej. Skal vi fortsætte med at give milliarder af støttekroner til en fiskeriindustri, som er ved at udslette sig selv ved at tømme havene for fisk samt ødelægge havmiljøet? Eller skal vi reformere den fælles fiskeripolitik, så vi sikrer arbejdspladser i den europæiske fiskeriindustri, mens vi på samme tid sørger for, at der også vil være fisk og et bæredygtigt havmiljø til fremtidige generationer?

Det er de spørgsmål, der skal tages stilling til, når EU-Parlamentet og medlemslandene i løbet af det næste halve år skal blive enige med EU-Kommissionen om rammerne for fremtidens fiskeri. Maria Damanaki står som EU’s fiskerikommissær i spidsen for at reformere EU’s fiskeripolitik, og hendes udspil fra sidste sommer skal have ros. Der er dog plads til forbedringer.

Fiske efter affald

Centralt i forslaget er, at den hidtidige brug af landingskvoter erstattes af fangstkvoter, samt at der indføres et forbud mod at smide fisk tilbage i havet. Det betyder, at alle fisk, der hives op på dækket, skal med i land. Forslaget er fornuftigt, men det løser ikke problemerne alene.

Forbuddet mod udsmid skal suppleres med et krav om, at ALT tages med i land – også affald. Fiskeripolitikken handler om mere end blot fisk, og derfor skal der også fokus på havmiljø.

Fokus på helheden

Det helt centrale i reformen er, at vi sikrer, at vi ikke tømmer havene for fisk. Fiskerne skal kort sagt ikke fange flere fisk, end der bliver ynglet. Derfor har jeg foreslået Maria Damanaki, at vi indfører et generelt forbud mod at fiske i yngleområder og i yngleperioder.

Jeg er meget tilfreds med, at hun nu har gjort det til en del af Kommissionens udspil, og jeg vil arbejde stærkt for, at det bliver en del af den endelige aftale.