NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Udstødte og særbehandlede
Næsten en million ungarere bliver set på som andenrangsborgere. De er romaer, også kaldet sigøjnere. Situationen for romaerne er blevet vanskeligere efter 1989, hvor mange mistede ansættelse i svær-industrien.Af Staffan Dahllöf og Ole Aabenhus
23. april 2012
»Det er ikke tilladt at indsamle oplysninger om etnisk baggrund, men vi vurderer, at arbejdsløsheden for romakvinder er på 80-90 pct. og for mænd på 60-70 pct.,« siger Eszter Jovánovics, som er ansvarlig for roma-programmet på borgerretsorganisationen Tasz.
Organisationen har oprettet kontaktkontor i 25 roma-landsbyer i det nordøstlige Ungarn. Her giver jurister i Budapest juridisk rådgivning via Skype og hjælper indbyggerne med deres kontakt til myndighederne.
I dagligdagen
Eszter Jovánivics taler om en strukturel diskriminering som et helt grundlæggende problem.
»Romabørn bliver skilt fra allerede i børnehaven, når de er 3 år, så de vokser op med en oplevelse af, at romaer er, og skal være, anderledes end andre.
Romaer bliver udsat for identitetskontrol tre gange så ofte som etniske ungarere og bliver særbehandlet i alle aspekter af dagligdagen. Det gælder undervisning, boligforhold og sundhedsvæsen«.
Nytter det?
»I enkelte tilfælde kan vi se, at vores indsats nytter. Bare det at vi etablerer et kontaktkontor, får politiet og de lokale myndigheder til at ændre adfærd.
Men overordnet set er situationen for romaer forværret. Det er ikke længere muligt for organisationer eller enkelte at rejse sager om diskriminering ved forfatningsdomstolen. Det kan nu kun Ombudsmanden gøre, hvis han ønsker det,« siger Eszter Jovánovics.
