Urolighederne 29. marts

En generalstrejke udviklede sig til vold. Men hvorfor?
Af Lajla Birkedal Hollesen og Elena Massa Gyldenkerne
20. juli 2012

Den 29. marts i år kunne man i internationale medier følge urolighederne i Barcelona.

Der var generalstrejke, og hundredetusinder af utilfredse spaniere over hele landet demonstrerede mod den ny, konservative regerings offentlige besparelser og arbejdsmarkedsreformer

Men i Barcelona – og kun i Barcelona - udviklede demonstrationen sig til krigslignende tilstande. Politiet skød med gummikugler på demonstranterne, som svarede igen med sten og ildspåsættelser.

Demonstrationerne var organiseret af Spaniens to største fagforbund CCOO (Confederación Sindical de Comisiones Obreros) og UGT (Unión General de Trabajadores), men derudover deltog et stort antal protestbevægelser af alle slags.

Mange af dem er opstået, efter nedskæringerne begyndte i 2010. Der er folk som demonstrerer imod sparepolitik på sundhedsområdet, andre som demonstrerer mod nedskæringer inden for skolesystemet. Alle demonstrerede sammen den 29. marts. Her i blandt unge der tidligere har taget del i »indignados« bevægelsen.

Anti-sistema

»Indignados« bevægelsen er blevet nævnt i forbindelse med urolighederne, Men de voldelige sammenstød skete udpræget mellem politiet og unge autonome, som ville udnytte lejligheden til at brokke sig, kæmpe med politiet og rasere byens forretningskvarterer. I Spanien kalder man dem anti-sistema, og de optræder ved fodboldkampe og andre større politiovervågede begivenheder.

I Barcelona mener man, der var 4-500 anti-sistema unge til stede fra start, og at der til sidst var et par tusind i kamp mod politiet.

Men vreden er reel nok

Det, der har skabt baggrund for demonstrationerne 29. marts er ledigheden. Ved udgangen af 2011 rundede Spanien 4,8 millioner arbejdsløse, og man venter, at antallet stiger med yderligere 1 million i de kommende måneder. Blandt de unge under 25 er det nu hver anden, der er uden arbejde.

Vreden hænger sammen med politikernes håndtering af krisen. I begyndelsen kunne folk godt forstå, at regeringen måtte spare for ikke at følge i hælene på Grækenland og Portugal.

Men med EU's nye krav under finanstraktaten har den spanske regering set sig nødsaget til at gennemtvinge en ny arbejdsmarkedsreform, som er yderst upopulær.

Højre eller venstre?

Med Spaniens nye konservative regering under Partido Popular er sparepolitikken blevet endnu hårdere, og vreden også større, end under socialisterne.

Men valget viste, at også socialdemokraterne har mistet tillid. Op til valget i januar 2008, da de spanske aviser bugnede med overskrifter om, at Spanien nu befandt sig i en alvorlig økonomisk krise, lod den socialdemokratiske regeringsleder RodrÌguez Zapatero som om, den overhovedet ikke eksisterede. Han nævnte ikke ìkrise» en eneste gang under valgkampen.

Men straks efter valget lancerede han sin sparepolitik under henvisning til, at den var blevet ham pålagt af EU...