NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Hvad har budgetloven, som bygger på EU’s finanspagt, betydet for kommunerne?
Mere styring af det offentlige forbrug, og det er der behov for. Vi havde jo allerede lavet en sanktionslov, som adresserede den problemstilling, så man kan sige at budgetloven bare cementerer behovet for en benhård styring af økonomien.
Tager udgiftsloftet ikke luften ud af det kommunale selvstyre?
Nej, det mener jeg ikke. Der bliver jo stadig lavet økonomiaftaler med kommunerne, hvor man aftaler, hvad der er plads til at bruge. At der nu er et lovmæssigt loft, forventer jeg ikke vil få nogen direkte indflydelse på det lokale selvstyre.
Nogle økonomer siger, at det mindskede økonomiske råderum skaber en slags afpolitisering af kommunerne. Hvorfor skal man overhovedet stemme til kommunalvalget?
Det er jeg ikke enig i. Styringen betyder, at kommunerne bliver nødt til at holde sig inden for de rammer, staten har. Men det er jo rimeligt nok. Det mandat, man får i det lokale selvstyre, er så at fylde den ramme bedst muligt ud.
Hvad mener du om, at EU kan gå ind og blande sig i kommunernes støtte til små biografer?
Det er jeg lodret imod. Det skal de ikke blande sig i. Vi skal selvfølgelig støtte de biografer og håndtere vores egen politik, og så må vi jo tage opgøret med EU, når rimelighedens grænser bliver overskredet. Det er tilfældet her.
Et nyt EU-forslag om persondata siger, at kommuner skal behandles ligesom private virksomheder, når det kommer til brugen af privatpersonernes data. Hvad mener du om den sag?
Jeg synes, det er vigtigt, at personfølsomme data håndteres meget strikst og fortroligt. Kun der, hvor det er åbenlyst rimeligt, kan man anvende dem. At det skulle give daglige problemer i kommunerne, synes jeg kræver en dybere redegørelse.