Bankers formål skal ikke være at tjene penge

Interview med direktør Lars Pehrson.

Alle taler om banker som noget, der er kolossalt indviklet. Men det behøvededet ikke være, hvis bare bankerne forholdt sig mere til den reale økonomi.

Det mener direktøren for Merkur Andelskasse. Han vil have borgerne med ind idiskussionen.

Af Ida Zidore
5. august 2013

Grundlovsdag. Solen brager ned i Vartovs gård i København. Nedenfor statuen af folkeoplysningens fader, N.F.S. Grundtvig, har sociolog og forsker ved Aarhus Universitet Gitte Sommer Harrits indtaget talerstolen. Klar til at overdrage Ebbe Kløvedal Reichs demokratistafet.

»Jeg kan godt blive træt af frelste typer, der skælder ud i stedet for selv at ændre på tingene. Sådan er Lars Pehrson ikke. Han er en handlingens mand, og derfor går stafetten i år til ham«, proklamerer Gitte Sommer Harrits for de omtrent 200 borgere, der er mødt op til den årlige begivenhed.

Der bliver klappet. Direktøren for Merkur Andelskasse Lars Pehrson smiler, trykker hånd og tager imod depechen, der glimter i solen.

Kriteriet for at modtage demokratistafetten er, at man skal have ”gjort en særlig indsats for demokratiet”. Det vækker da også opsigt blandt publikum, at en bankdirektør – få år efter en verdensomspændende finanskrise forårsaget af finansmagtens elite – hyldes for at drage omsorg for folket.

Men Lars Pehrson er tilsyneladende anderledes. I hans andelskasse skal erhvervskunderne tilføre samfundet en miljømæssig, social eller kulturel værdi for at kunne få lån. Og så mener han i øvrigt, der er meget demokratidiskussion i debatten om bankerne.

Hver sin forretning

»Alt, hvad der har med banker at gøre, er blevet så underligt fremmedgjort. Alle taler om bankvirksomhed som om, det er kolossalt indviklet. Men spørgsmålet om, hvordan bankerne skal forvalte vores penge, er så vigtigt, at alle burde kunne deltage. Det er jo sådan, vi skaber fremtidens samfund«, siger han til NOTAT.

Selv mener Lars Pehrson, at bankerne i højere grad burde forholde sig til den reale økonomi – altså det reelle forhold mellem produktion og værdi. Op til finanskrisen gjorde verdens store banker det modsatte. De spekulerede i afledte værdipapirer i en sådan grad, at de mistede forbindelsen til det, der burde være deres egentlige formål: At bidrage til at skabe reelle – positive – forandringer for mennesker i samfundet.

Hvad ser du som løsningen – skal vi have politikerne til at regulere bankerne med Merkur som forbillede?

»Jeg tror ikke, alle skal være som os. Staterne skal heller ikke fortælle bankerne, hvordan de skal drive deres virksomhed. Jeg mener, der skal være plads til forskellige måder at drive bankvirksomhed på. Politikernes rolle er at sætte nogle fornuftige rammer. Hvis man ikke har glæde af, at der foretages bestemte former for spekulation, må man ændre på det«, siger Lars Pehrson.

At sætte rammerne er én ting. At regulere bankerne i detaljer er en anden. Lars Pehrson er bestemt ikke tilhænger af hverken detailregulering eller statslig indblanding i driften – og da slet ikke af nationalisering af bankerne, som NGO’er og mere radikale økonomer har foreslået i kølvandet på krisen.

»Det ville da skabe en enorm interessekonflikt. Staterne ville pludselig få en interesse i at tjene penge. Og politiske strømme har det jo med at ændre retning, så bankerne ville med tiden blive kastebolde. Det synes jeg ville være meget problematisk«.

For pengenes skyld

I et interview i Information tidligere på året sagde Lars Pehrson, at formålet med Merkur ikke er at tjene penge. Formålet er at bære samfundet i en anden retning, for dét at ”tjene penge er i sig selv ikke tilfredsstillende”.

Er det ikke tilfredsstillende for dig personligt, eller taler du snarere om et ideologisk ansvar for at se ud over profit, som alle banker burde påtage sig?

»At tjene penge er ikke noget problem i sig selv, det skal bare ikke være hele formålet med en virksomhed. Hvis du for eksempel producerer fødevarer, er det for at opfylde et behov i det omkringliggende samfund for fødevarer. Det samme gælder banker. Deres opgave er at forvalte opsparing, fordi der er behov for det«.

Lars Pehrson kan godt se, at der er langt til mål. Alligevel ønsker han ikke en løsning, der alene baserer sig på politisk skabte incitamenter. Det er noget, der langt hen ad vejen må leve i den enkelte (bank-)virksomheds kultur. Kunderne må ganske enkelt efterspørge en anden udvikling.

Så politikernes rolle er i virkeligheden begrænset?

»Alle har jo deres rolle at spille i samfundet – det gælder bestemt også politikerne. Men det samme har borgerne og erhvervslivet. Så det er et samvirke, som kan føre til noget fornuftigt«.

Opgør med aktionærernes dominans

I sin tale Grundlovsdag langede Lars Pehr-son ud efter princippet om shareholder value, som dækker over en virksomhedsstruktur, hvor det primære mål er at skabe merværdi for aktionærerne.

De fleste store banker er bygget op omkring shareholder value. Et princip, der især vandt frem i 1980’erne og 1990’erne og ledte til de store fusioner af banker. Fusioner betød nemlig større banker, og større banker medførte en forventning om større værdi på aktiemarkederne, hvilket fik aktiekurserne til at stige. Voilà, flere penge til aktionærerne.

 »I 1980’erne skete en intellektuel legitimering af, at nu handler det kun om den kortsigtede værdiskabelse for aktionærerne. Det førte til den ene transaktion efter den anden. Jo flere gange, man kunne få det samme produkt handlet, jo mere tjente man«.

Princippet om shareholder value trækker lige netop bankerne væk fra deres egentlige opgave. Og her ligger bestemt et politisk svigt, mener Lars Pehrson. Det blev tydeligt, da boligboblen brast i 2008.

»Politikerne havde forsømt at skabe nogle ordentlige rammer. Det var en central grund til, at bankvæsnet kunne udvikle sig, som det gjorde på Wall Street«.

EU-rammer

Når det kommer til EU’s seneste forsøg på at sætte nogle fælles rammer, er Lars Pehrson ikke begejstret. Han forstår godt, hvorfor man vil indføre et fælles banktilsyn, men mener, man springer et vigtigt led over.

»Det er ikke fordi, jeg udelukker, at et banktilsyn kunne være en god idé, men jeg synes først, man skulle diskutere, hvad det er for et bankvæsen, man gerne vil have. Den diskussion har man slet ikke taget«.

Han kan også være nervøs for, om et banktilsyn overhovedet vil hjælpe. Om man ikke bare kører videre i det samme spor. Hvis en stor bank har problemer, så fusionerer man den bare med en endnu større, og det forøger risikoen på længere sigt.

»Den næste reform burde gå i retningen af meget mere enkelthed. Simple, objektive regler. Det ville skabe mere lige spilleregler for større og mindre banker og samtidig gøre det lettere at yde lån til mindre virksomheder. Og det er jo dem, der skaber arbejdspladserne. Store virksomheder fyrer i øjeblikket«.

Hvad tror du, at du kan bruge demokrati-stafetten til i din rolle som bankdirektør?

»Merkur føler sig i forvejen forpligtet på at deltage i debatten om bankerne. Så det vil jeg bygge videre på, og måske starte nogle nye partnerskaber eller en platform med andre, som også er interesserede i den debat«.

Tror du, at du kan inspirere andre bank-direktører til at droppe bonusserne og fokusere mere på borgernes behov?

»Det er der sådan set mange, der gør. Der bliver lavet meget fornuftig bankdrift i Danmark. Det er let bare at skælde ud. Jeg synes, det er meget sjovere at diskutere, hvad det er for en bank, vi gerne vil have«.