NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Presseklip: Briterne bør gå med i euroen - eller forlade EU, siger kendt britisk kommentator. - Udbud koster kommunerne dyrt. - 13 millioner søer stadig bundet i EU, herunder også i Danmark. - Island slipper for at betale til hollandske og britiske investorer efter krak.
Er man uden for euroen, kan man lige så godt melde sig ud
Hvis den britiske regering ikke vil være med i euro-samarbejdet, er det i grunden lige meget, om landet er medlem af EU eller ej. Det siger Financial Times's økonomiske kommentator Wolfgang Münchau mandag den 28. januar 2013 i artiklen »Trade and the euro will make the union irrelevant.«
Münchau begrunder sin påstand med, at Storbritannien vil bevare sin toldfrihed i forhold til EU-landene, fordi det under alle omstændigheder kan få de samme vilkår som Norge og Island, der begge står uden for EU. Hertil kommer muligheden for, at der etableres en toldfri zone mellem USA og EU, som Storbritannien naturligvis vil blive medlem af.
Eurozonen er efter Münchaus mening i fuld gang med at udvikle sig hen imod en egentlig union, der vil dække arbejdsforhold, social sikkerhed og finansiel stabilitet. Der bliver ikke ret meget mening tilbage i EU's indre marked.
Camerons løfte om en folkeafstemning er den uundgåelige afslutning på en proces, der startede for 20 år siden, da Storbritannien sagde nej til at være med i euroen. Derfor vil det naturlige spørgsmål til vælgerne være, om de vil være med i euroen, eller om de vil forlade EU, siger Münchau.
Udbud er dyrt for kommunerne
Hillerød Kommune kommer til at betale omkring en halv million kroner i rådgivning for at kunne sende et rengøringstilbud i EU-udbud. Udover en udgift på 325.000 kroner til et konsulentfirma må kommunen betale mellem 100.000 og 200.000 kroner til et advokatfirma, der kan sikre, at udbuddet kan klare EU's juridiske krav. Det oplyser Frederiksborg Amts Avis tirsdag den 22. januar 2013.
Beslutningen er truffet, fordi Klagenævnet for Udbud i november underkendte et udbud fra Køge Kommune, der var udarbejdet af det samme konsulentfirma, som Hillerød Kommune har brugt.
Rikke Thorlund Haahr fra Kommunernes Landsforening oplyser, at mange kommuner er i samme situation som Hillerød, og at det er svært at følge med i, hvad man må, og man ikke må.
»Sådan som Klagenævnet for Udbud er indrettet, er det svært at gennemskue, hvad der kan udløse en klagesag,« siger hun.
Drægtige søer bindes stadig
For 12 år siden vedtog EU's ministerråd, at drægtige søer fra 2013 ikke længere må bindes i de farestalde, hvor de skal føde deres grise. Men selv om landmændene altså har haft masser af tid til at bringe forholdene i orden, bliver 13 millioner søer i EU stadig bundet. Det svarer til en fjerdedel af samtlige drægtige søer. Og i flere lande i EU er forholdene endda meget værre. Det gælder blandt andet Cypern og Portugal, oplyser Maskinbladet.
Den ansvarlige EU-kommissær Tonio Berg har nu oplyst, at han i midten af februar vil rejse sag mod de overtrædende lande ved EU-Domstolen i Luxembourg. Det drejer sig om 18 af EU's 27 medlemslande.
Også Danmark er blandt disse lande, for 6 procent af de danske svineproducenter binder stadig deres drægtige søer. Fødevareminister Mette Gjerskov meddeler, at de pågældende landmænd vil kunne miste en del af deres landbrugsstøtte, samtidig med at de vil få bøder.
Island slipper for at betale
De islandske skatteydere kommer ikke til at betale for, at den islandske bank Landsbanki krakkede i oktober 2008, hvad der betød, at 340.000 skatteydere i Holland og England mistede de penge, som de havde indskudt i Landsbankis datterselskab Icesave - en udgift der blev dækket af den hollandske og engelske stat.
De to lande krævede, at Island skulle betale deres udgifter på cirka 30 milliarder kroner - et astronomisk beløb efter islandske forhold. Og de begrundede kravet med, at den islandske stat havde godtgjort det tab, som islandske indskydere havde haft. Island kunne ikke gøre forskel på islændinge og EU-borgere, sagde de to lande.
Den islandske regering sagde faktisk ja til kravet, men den islandske præsident krævede, at sagen kom til folkeafstemning - hvor et overvældende flertal af islændingene sagde nej. Derfor kom sagen for EFTA-Domstolen, der afgør klager mellem EFTA-lande og EU-lande. Og nu har EFTA-Domstolen afsagt en kendelse om, at Island ikke behøver betale dette beløb. Det oplyste Politiken tirsdag den 29. januar 2013 i artiklen »Island vinder ved Efta-domstolen og fejer milliardkrav af banen«.
Det må tilføjes, at boet efter Landsbanki trods alt rummer så mange penge, at man har kunnet betale England og Holland omkring halvdelen af det krævede beløb. Renterne må de to lande dog se bort fra.