Centralbank giver finanslobby en hånd

KLUMME. Først ville topfolkene i Den Europæiske Centralbank ikke blande sig. De lod det sive, at de ikke er glade for udsigten til en skat på finanstransaktioner, men blande sig ville de ikke. Men den 8. juli udtalte bankchef Mario Draghi, at ECB ”principielt” støtter målene med sådan en skat, og at ECB nu hjælper Kommissionen med at finde den endelige form på skatten.

Det ligner måske en kovending, men sådan modtages budskabet ikke af Robin Hood skattens støtter. De har ikke tillid til banken eller til dens chef.

»ECB er i denne sammenhæng bare endnu en bank, som er forgabt i kapitalens frie bevægelighed, som de frygter, at en transaktionsskat vil stå i vejen for,« sagde f.eks. Richard Murphy – en kendt figur i den britiske kampagne for en transaktionsskat – til det amerikanske finansnyhedsmedie Bloomberg i maj.

En skat på finanstransaktioner har været til forhandling hele året mellem 11 EU-lande, der har fået grønt lys til at søge ”forstærket samarbejde” om en skat. En skat på handel med værdipapirer på blot 0,1 % vil sikre et betragteligt beløb til hæderlige formål, såsom u-landsbistand, bekæmpelse af klimaforandringer, velfærd m.m. Finanssektoren betaler. Deraf øgenavnet Robin Hood skatten.

Mange handler med værdipapirer foregår i stort tal og i et svimlende tempo, og ofte for at jagte så små procentmæssige gevinster, at en lillebitte skat vil gøre mange lynhandler uinteressante. Og det er netop formålet. Færre handler vil øge stabiliteten på finansmarkederne, lyder argumentet fra tilhængerne.

Centralbank bider negle

Siden maj har flere fremtrædende folk fra ECB været i medierne for at advare mod skatten, både fra styrelsen, hvor den tyske og franske centralbank begge har vendt tommelfingrene nedad, og fra direktionen, hvor hele tre ud af seks medlemmer har været i medierne og advaret mod en skat.

Centralbankens embedsmænd har derudover været i tæt dialog med de store spillere i den europæiske finanssektor om finansskatten. Det er sket i rådgivningsgrupper inden for centralbankens administration, hvor repræsentanter for store banker som Deutsche Bank, lobbyorganisationer som Association for Financial Markets in Europe, og hedgefonde som Blackrock, alle har fået rig lejlighed til at understrege deres modstand mod en skat over for centralbankens folk.

Draghi’s virkelige hensigt

På den baggrund er det ikke svært at forstå skattetilhængernes bekymring over bankens entré på scenen. Draghi’s pludselige interesse skyldes ikke en principiel støtte til skatten i dens oprindelige form, men er snarere et forsøg på at bringe ECB i position til at fjerne nogle af de centrale elementer i skatten, som banken og dele af finanssektoren særligt ønsker fjernet.

De 11 lande har reelt lagt forhandlingerne brak på denne side af det tyske valg den 22. september, så fra den kant kommer ingen kommentarer til centralbankens rolle. Før sommerferien blev ambitionerne så hårdt neddroslet, at Draghi måske får den skat, han vil have.