Cypern-fallit kan gavne russiske skattesnydere

Cypern har bedt om en redningspakke på 130 milliarder kroner fra Den Europæiske Stabilitetsmekanisme ESM. Men det er tvivlsomt, om landet får pengene. Og hvis pengene bevilges, vil de nok især blive til gavn for russiske skattesnydere. Det oplyser Politiken den 27. december 2012 i artiklen »Russiske rigmænd vil takke EU for at redde Cypern fra fallit.«

Cyperns problemer får selv problemerne i Grækenland til at blegne. For landet har kun begrænsede eksportindtægter. Indtægterne på valuta er først og fremmest kommet gennem udenlandske indskud i de cypriotiske banker. Og ifølge det tyske efterretningsvæsen er hele 146 milliarder kroner blevet anbragt af russiske rigmænd, der har ønsket at snyde det russiske skattevæsen.

Den internationale valutafond, IMF, stiller derfor som betingelse for at yde lån, at der sker en kraftig eftergivelse af gæld. Tanken støttes af blandt andet det tyske bankforbund - formentlig fordi kun få af lånene til Cypern er ydet af tyske banker.

Gerhard Schick fra det tyske parti De Grønne mener dog, at man bør gå endnu videre. Man må efter hans mening lade nogle af Cyperns banker gå fallit. Ellers risikerer man, at skatteydere fra EU-landene kommer til at hjælpe russiske skattesvindlere med hensyn til den resterende del af lånene.

Tanken støttes af finanslovsordfører for de tyske socialdemokrater, Carsten Schneider. Han mener også, at man skal lade flere spanske banker gå fallit, fordi landet har flere banker, end markedet kan bære.
 
Voksende euro-kritik i Østeuropa
For blot få år siden ønskede de fleste østeuropæiske lande at blive medlemmer af euro-samarbejdet. Sådan er det ikke længere. Det skriver Financial Times den 21. december i artiklen »EU's newest nations less keen on euro«.
 
I artiklen oplyses det således, at en polsk meningsmåling viser, at 56 procent af polakkerne i dag er modstandere af tilslutning. Statsminister Donald Tusk er ikke så afvisende, men han har dog udtalt, at man først kan tilslutte sig, når »eurozonen giver sikkerhed for alle sine medlemmer«.
 
Den lettiske statsminister, Valdis Dombrovski, siger i et interview med avisen, at der i hans land er stigende modstand mod euroen, og at det kan blive tvivlsomt, om Letland kan gå over til euroen i 2014, sådan som det hidtil har været planen.
 
Også den bulgarske statsminister, Boyko Borisov, siger, at landet næppe foreløbig går ind i euro-samarbejdet. Han siger det, skønt Bulgarien i lighed med Letland opfylder alle betingelser for at være med. Men han frygter, at hans fattige land vil blive tvunget til at hjælpe rigere lande, der er i vanskeligheder.
 
I Tjekkiet siger statsminister Petr Necas, at hans land under ingen omstændigheder vil gå over til euroen før 2020. Præsident Vaclav Klaus udtaler, at han i givet fald vil nedlægge veto mod en traktatændring, der indfører en hjælpefond i eurozonen.