Danskerne støtter Cameron

En meningsmåling fra Greens Analyseinstitut viser, at 47 procent af danskerne mener, at det er en god beslutning, at den engelske statsminister David Cameron har lovet en folkeafstemning om EU. Kun 30 procent mener, at det er en dårlig beslutning. De sidste 23 procent har enten ikke taget stilling eller ikke svaret på spørgsmålet. Det oplyser Børsen torsdag den 8. februar 2013 i artiklen »Dansk opbakning til Cameron«.

 
Lektor i økonomi ved Aarhus Universitet, Christian Bjørnskov, siger, at målingen viser, at der hos et flertal af danskere er en overvejende sund skepsis over for det europæiske integrationsprojekt. Han sympatiserer også med Camerons krav om, at det skal være muligt for lande at hive beføjelser tilbage fra Bruxelles, frem for, at det som nu kun kan gå den anden vej mod stadig tættere union.
 
Professor i EU ved Københavns Universitet, Marlene Wind, har en helt anden holdning. For hende viser målingen, at der er en grundlæggende mangel på forståelse for, hvordan EU-systemet er skruet sammen.
 
Biodiesel skader klimaet
Når de danske bilister køber dieselolie, skal de betale en lille merpris, fordi 7 procent af brændstoffet på grund af krav fra EU udgøres af biodiesel. EU hævder, at det er mere miljøvenligt end dieselolien, men det passer ikke, skriver Jyllands-Posten tirsdag den 5. februar 2013 i artiklen »Biodiesel øger CO2-udslippet«.
 
Ifølge bladet udleder en liter af den dyre dieselolie 30 procent mere CO2 end en olie, som ikke har fået tilsat biodiesel. Alt i alt skønnes det, at tilsætningen af biodiesel vil få det danske CO2-udslip til at stige med 130.000 tons om året.
 
Oplysningerne kommer fra Greenpeace, der bygger dem på indberetninger fra benzinselskaberne til Energistyrelsen. De har oplyst, at 65 procent af biodieselen i 2011 stammede fra raps og planteolie, som har et stort forbrug af gødning, ligesom transporten og bearbejdningen sker med brug af fossile brændsler. Samtidig betyder produktionen af disse afgrøder, at der må skaffes nye arealer til produktion af fødevarer. Det betyder, at der ryddes regnskov, hvad der i sig selv forøger udslippet af CO2.
 
Oplysningerne fra Greenpeace understøttes af Claus Felby, der er professor ved Københavns Universitets institut for skov, landskab og planlægning.
 
»Det er hævet over enhver tvivl, at biodiesel fremstillet af vegetabilske olier udleder mere CO2 end almindelig konventionel diesel. Forskerne kan stadig diskutere præcist, hvor stort merudslippet er, men det er fuldstændig definitivt, at biodiesel fremstillet af både raps, soja og palmeolie udleder mere CO2 end fossile brændstoffer,« siger han og fortsætter:
 
»Alle ved, at produktion af palmeolie medfører ekstremt store udslip af CO2. Alligevel bliver vi ved med at bruge det til produktion af biodiesel. Mens vi tøver i EU, bliver skovene i Sydøstasien fældet for at gøre plads for plantager, der skal levere olien til vores biodiesel. Det vil tage århundreder at genoprette de økosystemer, som nu ødelægges for at producere en vare, der forurener mere end energi fra Nordsøen.«
 
»Svært at se resultaterne af EU-støtten«
Der stilles langt større krav ved bistanden til Vietnam og Tanzania, end der gør ved EU's interne støtteordninger.

Det siger den tidligere danske rigsrevisor Henrik Otbo, der i dag er dansk medlem af Den Europæiske Revisionsret. Det kan man læse i Berlingske for 4. februar 2013 under overskriften »EU-revisor: Ingen tjekker om støttemilliarder virker.«
 
Revisionsretten har ifølge Otbo set på EU's støtte med stigende undren. Store midler bruges planløst og uden tilstrækkelige klare kriterier for støttens langsigtede effekt.
 
»Der bruges rigtigt mange struktur-, samhørigheds- og regionalmidler, som giver et meget pauvert resultat,« siger han og fortsætter: »Ser man på en række lande, eksempelvis Grækenland, Portugal eller for den sags skyld også Danmark, så er det meget, meget svært at se resultaterne af den store EU-støtte, der gives.«
 
Hvis Henrik Otbo skal være positiv, så kan han se, at der er en begrænset beskæftigelsesudvikling i den tid, hvor projekterne varer. Men den massive støtte har ikke udløst reformer i retning af bæredygtighed og etablering af nye strukturer på landbrugsområdet, siger han.
 
Kommissionen vil have fri trafik på skinnerne
Onsdag den 30. januar 2013 fremsatte EU-Kommissionen et forslag, der fra 2019 skal gøre det frit for alle selskaber at køre på jernbanerne i EU-landene - en mulighed, der indtil nu kun findes fuldt ud i Storbritannien og Sverige (i Danmark er der f.eks. kun givet adgang til banenettet i tilfældet Arriva).

Kommissionen begrunder blandt andet sit forslag med, at jernbanetransporten i en årrække har spillet en alt for lille rolle. I flere år har persontrafikken udgjort cirka 6 procent af samtlige rejser, men godsstrafikkens andel er faldet fra 11,5 procent til 10,2 procent.
 
Det er betænkeligt på baggrund af den almindelige stigning i trafikken. I 2030 regner man således med, at godstrafikken vil være omkring 40 procent større end i 2005, mens persontrafikken vil være steget med 34 procent.
 
Forslaget har vakt bekymring i mange medlemslande, fordi man frygter, at udenlandske togselskaber først og fremmest vil interessere sig for de ruter, hvor der er gode indtægter, mens de dårlige ruter overlades til de nationale selskaber. Derfor er det nok tvivlsomt, om Kommissionen kommer igennem i Ministerrådet med sit forslag - i hvert fald hvis det skal gælde fra 2019.