De formulerer et svar på krisen

I Bruxelles sidder en mand, der nu har samlet 80 fagbevægelser og sociale NGO’er om en kampagne, der skal ændre styrkeforholdet i Europa. Første stop bliver et alternativt topmøde til foråret.
Af Ole Aabenhus
17. januar 2013

Det begyndte småt tilbage i 2008 – med 4-5 personer, der besluttede, at de ville forsøge at skabe et netværk af fagbevægelser og andre private organisationer under noget, de kaldte Joint Social Conference, den fælles sociale/faglige konference (ordet »social» har en bredere betydning på fransk og engelsk end på dansk).

De fik 5-6 fagforbund med sig – plus den internationale ATTAC-bevægelse og en kendt belgisk NGO ved navn Kampen mod Fattigdommen. Det blev så til den første Joint Social Conference (JSC) i marts 2010 og dens efterfølgere i 2011 og 2012.

Tanken har hele tiden været at arbejde tværnationalt og lokalt på samme tid. »Man kan være sikker på at tabe, hvis man kun arbejder på det nationale niveau«, siger Felipe Van Keirsbilck, der er koordinator for initiativet – og desuden leder af CNE, en af de største fagforeninger i Belgien.

»Men det er ikke let, for i hvert land er kulturen forskellig. I Portugal, Spanien og Italien siger man: Man skal være radikal, og det skal gå hurtigt, – mens vore tyske venner, eller de nordmænd, der er med, siger: Det går nok. Så slem er krisen heller ikke«.

Akut behov

I starten var idéen først og fremmest at mødes regelmæssigt og lære hinandens fagforeninger og sociale netværk at kende. »Om der gik 5-6 år, var ikke så alvorligt«, fortæller Felipe Van Keirsbilck. »Men det har krisen ændret på. Mange på konferencen i år følte et akut behov for handling nu«.

»Vi var overbevist om, at demonstrationer alene ikke fører nogen vegne. Der har været demonstrationer alle vegne i de sidste fire år, og fagforeningerne har sendt delegationer med fly og bus til Bruxelles og Luxembourg. Det har ikke været nok til at ændre styrkeforholdet mellem os og de neo-liberale, der dominerer EU«.

Idéen blev i stedet at etablere en proces, der – i første omgang – skal køre frem til et Alter-Summit (Alternativt Topmøde) i Athen i foråret. Og at alliere sig med andre netværk.

»40 organisationer er jo ingenting målt i forhold til det, der er nødvendigt – at få Barroso's politik drejet 180 grader«.

Blandt de andre netværk, der foreløbig har sluttet sig til tanken om Alter-Summit er »Europa Neu Begründen», et netværk af fagforeningsfolk og forskere i Tyskland med prof. Jürgen Habermas som toneangivende (De mødes til en stor konference i Duisburg den 17. november). »Another Road for Europe», som tæller en lang række europæiske intellektuelle. Og det franske »Roosevelt 2012», der tager udgangspunkt i Roosevelts idéer efter krisen i 1930'erne.

Og så er der Firenze 10+10 i Italien, som finder sted den 8-11. november – et stort anlagt arrangement med udgangspunkt i det ti år gamle European Social Forum, men nu med fokus på at finde sammen om konkret handling. Her er det meningen, at Alter-Summit processen skal lanceres.

Strategien

Processen handler ikke mindst om at finde en strategi, der både er tværnational og lokal.

»Der er masser af analyser og fremragende tekster om næsten alle relevante emner«, siger Felipe Van Keirsbilck. »Det, man ikke finder nogen steder, er en strategi for, hvordan man kan ændre på magtforholdene og få alle disse tanker gjort til virkelighed«.

Den strategi, som Joint Social Forum har fundet frem til, og som man vil lancere på Firenze 10+10 i november – handler om: At støtte lokale aktioner. At støtte strejker, der finder sted samtidig i flere lande. Og at arbejde lokalt med – teater! I form af en krisedomstol.

»Vi inviterer alle slags organisationer – kvinde-, ungdoms-, fagforenings- osv. – til at spille«, forklarer Felipe Van Keirsbilck. »Vi skal have nogle professionelle til at spille rollen som Barroso & Co., og så skal arbejdsløse, fagforeningsfolk, kvinder, unge osv. spille rollen som sig selv. Det kan handle om at miste sin bolig, om penge osv«.