ARTIKLER


Demokratisk kontrol med kapitalen

Der skulle aktivister til at afsløre 240.000 mia. kr. i skattely.


Af Rasmus Nørlem Sørensen
1. maj 2013

Pengesager har i mange år alene været et anliggende for bankfolk i jakkesæt. Men i den nuværende krise er det blevet tydeligt, at både politikere og almindelige borgere er nødt til at engagere sig i en offentlig debat om, hvad det er for en finanssektor, vi vil have.

Vi er nødt til at udøve demokratisk kontrol med den banksektor, som har været medvirkende til at skubbe millioner af europæere ud i arbejdsløshed, men aldrig er blevet holdt ansvarlig. En sådan kontrol forudsætter, at vi kan få indblik i, hvordan banker og finansvirksomheder arbejder.

Den massive læk af bankoplysninger om penge i skattely, der for nyligt blev tilvejebragt af en gruppe undersøgende journalister, har vist, hvor vigtig åbenhed er. Her kan man pludselig læse om en række af verdens mest prominente politikere og erhvervsfolk – og om de ufattelige 240.000 milliarder kroner, der tilsyneladende er gemt i skattely.

 

Finansskat på 0 % er nok

Den primære grund til, at bankerne modarbejder en skat på finanstransaktioner, er ikke, at det kommer til at koste dem penge. Det er nærmere, at forudsætningen for en finansskat er en åbenhed og registrering af, hvilke handler, der finder sted. Mange kritikere peger på, at det, bankerne særligt kan være bange for, er, at de såkaldte OTC-handler kommer i søgelyset. OTC – Over-the-Counter, dvs. over-disken – er handler indgået direkte mellem to virksomheder uden om den offentlige registrering og uden børsregistrering.

Åbenheden og transparens, gennemsigtighed i markedet, er en forudsætning ikke kun for finansskatter, men også for at kunne spore de pengestrømme, der fører virksomheders overskud uden om skattesystemet og gemmer milliardformuer i skattely. Åbenheden er også det vigtigste middel vi har til at modvirke markedsmanipulationer, som de enorme finansvirksomheder i dag er i stand til at gennemføre.

 

Kontrol og aktivisme

Transparens, åbenhed og mulighed for demokratisk kontrol er opgaver, der både må ligge på nationalt plan og på EU-plan. Og det bør være et krav, at de bliver tænkt med, når man diskuterer bankunion.

Men det er værd at notere, at der skulle aktivister til for at afsløre de skattely, som finansverdenen benytter sig af – og som egentlig ikke var nogen hemmelighed, for man kan finde virksomheder rundt om i europæiske hovedstæder, der lever af at anbringe kapitaler i skattely. I fuld offentlighed.

Så både på EU-plan og i national sammenhæng er der brug for aktivister, som – uden om alle systemer – kan være med til at styrke den demokratiske kontrol med kapitalen.