NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Sympatien for Israel er for nedadgående i EU. Alligevel har det økonomisk-politiske bånd mellem EU og Israel aldrig været stærkere.
I november 2012 stemte et flertal på 14 EU-lande, deriblandt Danmark, for at give Palæstina observatørstatus i FN’s generalforsamling. Kun Tjekkiet stemte nej.
Det markerede en grundlæggende holdningsændring i EU, og ikke mindst i Danmark. Blot et år tidligere, da Palæstina havde søgt om observatørstatus i UNESCO, var det et mindretal på 11 lande, der stemte ja. Fem EU-lande stemte nej. De øvrige, deriblandt Danmark, undlod at tage stilling.
Nu hedder det i den seneste udtalelse fra de samlede udenrigsministre, at EU er ”dybt rystet og stærkt imod” de planlagte udvidelser af de israelske bosættelser på Vestbredden. Der var også kritik af raketbeskydninger mod Israel fra Gaza, men det er Israel der udpeges som hovedproblemet i den afbrudte fredsproces.
Aftale i bero
De kritiske reaktioner følger efter, at EU i foråret 2009 satte hælene i over for en ellers besluttet opgradering af det formelle samarbejde med Israel. En ny og udvidet associationsaftale blev stillet i bero.
Årsagen var operation ”Støbt bly”, den israelske invasion af Gaza.
Men på trods af de politiske markeringer og på trods af, at den politiske nedfrysning stadig er der, trives og udvikles samarbejdet i praksis på mange leder.
Flest forskerpenge fra Bruxelles
EU er Israels største enkelte handelspartner. En tredjedel af Israels import kommer fra de 27 EU-lande, og som blok betragtet er EU den næststørste aftager af israelske varer – efter USA.
I 2012 var EU den største offentlige finansieringskilde for forskning i Israel, altså større end den israelske stat.
Det hænger sammen med, at Israel siden 1996 som det eneste ikke-europæiske land har deltaget i EU’s syvårige rammeprogram for forskning og udvikling, både som betaler og som støttemodtager.
Sidste år omfattede forskningsrammeprogrammet flere end 60 fælles projekter mellem EU og Israel inden for 17 forskellige områder. Samarbejdet fortsatte med andre ord ufortrødent uanset, at associeringsaftalen mellem EU og Israel ikke er blevet opgraderet som planlagt, efter angrebet på Gaza.
De muligheder, der er
Hvis man spørger i EU’s udenrigstjeneste, hvordan man kan beskrive forholdet til Israel i dag, lyder svaret:
»Det er måske misvisende at kalde det for ”business as usual”, men man kan vel sige, at begge parter gør brug af de muligheder, der er inden for den eksisterende aftale«.