ARTIKLER


EU-fjendtligt parti blev nummer to

UKIP fik 21,8 procent af stemmerne ved et suppleringsvalg – langt flere end De Konservative. Og partiet venter stor tilslutning ved næste EU-valg.


Af Sven Skovmand
12. april 2013

Det EU-fjendtlige parti UKIP fik ikke færre end 21,8 procent af stemmerne ved et suppleringsvalg i den engelske valkreds Rotherham, der er en forstad til Sheffield. Stemmerne gav UKIP en andenplads efter Labour, der vandt kredsen. De Konservative måtte nøjes med en femteplads, og De Liberale fik kun en plads som nr. 8, oplyste søndags-bladet The Observer 2. december 2012

Også i Middlesbrough syd for Newcastle fik UKIP en andenplads, mens partiet blev nr 3 i London-kredsen Croydon North.

Lederen af UKIP, Nigel Farage, forudser, at hans parti vil blive største ved valgene til EU-Parlamentet i 2014. For nok siger kun 13 procent af de britiske vælgere, at de vil stemme på partiet ved parlamentsvalg, men EU-valget giver partiet langt større muligheder på grund af den almindelige utilfredshed i landet med EU.